PRM / Danmark topper i europæiske indbrud: Gode motorveje en del af forklaringen

    Pressemeddelelse fra Alarm365 A/S

    Et kældervindue på klem eller en høj hæk at gemme sig bag. Mere skal der ikke til, før rutinerede og durkdrevne indbrudstyve skaffer sig adgang til hjemmet. En oplevelse som 28.765 danskere i 2018 måtte melde til politiet.

    Trods en stor nedgang fra 2009, hvor tallet var oppe på 48.614, er antallet af indbrud stadig på et niveau, som giver Danmark førstepladsen i indbrudstyveri per indbygger i EU. Det viser tal fra det europæiske statistikkontor, Eurostat.

    – Det er en rigtig kedelig rekord, vi i Danmark har, og derfor er der så meget mere grund til, at danskerne tager sikring af deres hjem og værdier seriøst. I sidste ende handler det for mange ikke om, hvad der bliver taget, men om det brud på følelsen af tryghed i ens eget hjem. Derfor er det præventive arbejde så vigtigt, fortæller direktør i ALARM365, Tom Guldmann.

    God infrastruktur kan øge risikoen for ubudne gæster

    Mens resten af landet har oplevet faldende anmeldelser, så har politikredsen Midt- og Vestjylland haft en markant stigning på over 27 procent fra 2017 til 2018. Politiet har analyseret stigningen af indbrud, og særligt indbrud og tyverier fra lejligheder samt indbrud i landejendomme har ligget højere i 2017. Politiet kan ikke afvise, at etablering af motorveje i Midt- og Vestjylland kan have givet gerningsmændene en fordel ved lejligheder i byer tæt på motorvejen.

    -Vi vurderer, at gode transportmuligheder udgør en del af indbrudsrisikoen. Efter etableringen af en ny motorvej omkring Silkeborg oplevede vi en markant stigning i lejlighedsindbrud omkring motorvejen, så det er en risikofaktor, man skal være opmærksom på, fortæller politiinspektør ved Midt- og Vestjyllands politi, Hans Roost.

    Denne indbrudskurve er efter massiv indsats blevet vendt i 2019. Både med tiltag fra politiet, men som Hans Roost fortæller, så er der også meget, man selv kan gøre for at sikre sig mod indbrud:

    – Skalsikring og gode låse er selvfølgelig en ting, men det allerbedste er nok, at vi interesserer os for hinanden, og hvad der sker hos naboen. Hvis man tager på ferie, så lad naboen hjælpe med, at der stadig ser beboet ud. Parkér en ekstra bil i naboens indkørsel, sæt et par sko ved døren eller smid noget skrald i skraldespanden. Nabohjælpen er en indsats, hvor der kan hentes mange præventive point hjem, siger Hans Roost og tilføjer:

    – Kommer indbrudstyven alligevel ind, så sætter vi altid stor pris på, hvis borgere kan fremlægge noget videoovervågning fra et indbrud på deres privatadresse; men i første omgang er det jo bedst helt at undgå indbrud.

    Ingen alarm kan redde os fra indbrud – men det hjælper

    Hverken politiet eller det Kriminalpræventive Råd har kigget på en dokumenterbar præventiv effekt af opsatte alarmsystemer, men i branchen og hos forsikringsselskaberne er man ikke i tvivl om, at det gør en forskel.

    – Hvis en indbrudstyv virkelig gerne vil ind, så er der meget lidt, der fuldstændig kan stoppe vedkommende. Men det handler om at gøre det så bøvlet som muligt med blandt andet alarmer og skalsikring. Og så er overvågning og alarmering altså et rigtig godt redskab til både at afskrække indbrudstyve samt til at komme efter de kriminelle.

    – Og med et ALARM365 alarmsystem kan man bygge videre på Nabohjælps-princippet. ALARM365 systemet ringer nemlig naboer, familie, venner og bekendte op allerede før indbrudstyven skaffer sig adgang, siger Tom Guldmann.

    Kontakt:

    Tom Guldmann
    Direktør, Alarm365.dk
    (+45) 31 21 20 66
    Tg@daki.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danmark-topper-i-europaeiske-indbrud-gode-motorveje-en-del-af-forklaringen?releaseId=13576975