PRM / Prisvindende PARTNER Van på toppen

    Pressemeddelelse fra Peugeot Danmark

    Nye standarder for sikkerhedsudstyr

    Målsætningen for den nye PEUGEOT PARTNER Van er bl.a. at tilbyde kunderne en varebil, der sætter nye standarder for moderne sikkerhedsudstyr i klassen af små varebiler. Det betyder helt konkret, at vigtige features som automatisk nødbremse, aktiv vejbaneassistent, 6 airbags, fartpilot med fartbegrænser og skiltegenkendelse er standard fra udstyrsniveau 2, PARTNER Van Plus, mens Surround Rear Vision (digitalt bakspejl og bakkamera, der forhindrer blinde vinkler) er standard på Ultimate.

    Kigger man på fordelingen af salget på de forskellige udstyrsniveauer, er der ingen tvivl om, at kunderne netop prioriterer sikkerhed. Hele 2/3 af PARTNER Van salget udgøres af Plus-niveauet, mens Ultimate er det næstmest solgte udstyrsniveau.

    Salgssucces med raketfart

    Salget af den nye PEUGEOT PARTNER Van er steget med hele 63 % i forhold til forgængerens præstation samme periode sidste år. Salgschef for varebiler, Sten Bonne Schwaner, forklarer succesen:

    “Vi fik skudt salget rigtig hurtigt i gang og kunne på den måde udnytte både momentum i nyhedsværdien og den positive omtale, som de fine priser gav. Herudover har vi en rigtig stærk organisation med professionelle forhandlere og nogle virkelig dedikerede erhvervssælgere. Og så må jeg bare sige, at PSA har lavet et pletskud med denne varebil. Den rammer målgruppen perfekt med en overbevisende TCO og en hverdagsluksus, som brugerne sætter stor pris på”.

    PEUGEOT PARTNER Van er en del af et trekløver, som ud over PARTNER Van består af Citroën Berlingo Van og Opel Combo Van. Lægger man det samlede salg af trekløveret sammen, udgør det mere end en tredjedel* af salget i den lille klasse.

    Generelt er varebilsmarkedet i fremgang. Salget af “rigtige varebiler” er steget med 3,6 % i forhold til sidste år og det betyder, at de nu udgør 81,4 % af det totale varebilssalg, mens salget af ombyggede personbiler og pick-ups er gået tilbage. Det øgede salg af varebiler afspejler en positiv udvikling i samfundet med vækst inden for bl.a. byggebranchen og andre erhverv. Dette ses også på målgruppen af PARTNER Van kunder, hvor der er en stigning af mindre personlige virksomheder og erhvervsdrivende.

    *Tal fra De Danske Bilimportører for perioden 1. januar til 30. juni 2019.

    Kontakt:

    Head of Group PR Hanne Langsig Sørensen tlf.: 21725172 email: hbs@kwbruun.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/prisvindende-partner-van-pa-toppen?releaseId=13576941