PRM / Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for maj 2019

    Pressemeddelelse fra Beskæftigelsesministeriet

    I maj 2019 var der 2.784.500 personer job, hvilket stort set er uændret i forhold til april. Den samlede lønmodtagerbeskæftigelse har været stigende siden foråret 2013.

    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard siger:

    • Det er positivt, at vi fortsat ser en høj beskæftigelse. Nu handler det om, at vi gør de gode tider bedre - for alle.
    • Vi skal sørge for, at mange af dem, der endnu ikke har haft glæde af opsvinget, kommer ind på arbejdsmarkedet. Hvis det skal lykkes, skal vi sikre respekt, værdighed og grundighed i behandlingen af vores arbejdsløse og syge borgere.
    • Med en fortsat høj beskæftigelse kan vi også forvente et øget pres på arbejdsmarkedet i forhold til at skaffe hænder nok med de rette kompetencer. Denne regering vil derfor sætte fokus på at opkvalificere de ledige, som vi har en unik chance for at få med om bord i de her år.

    Se tallene hos Danmarks Statistik her.

    For yderligere info kontakt Beskæftigelsesministeriets presseenhed: 5123 2830.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/beskaeftigelsesminister-peter-hummelgaards-kommentar-til-lonmodtagerbeskaeftigelsen-for-maj-2019?releaseId=13576938