PRM / JN Meat gør det igen: Verdens bedste steak!

    Pressemeddelelse fra JN Meat ApS

    Konkurrencen var udsædvanlig hård i VM for gode steaks, World Steak Challenge, der i år blev afholdt i Dublin. Her stillede over 300 steaks fra hele verden op og dystede om at vinde prisen som verdens bedste steak. Men det blev en steak fra Finland – produceret af JN Meat i Slagelse – som løb med sejren. Det betød, at steaks fra respekterede kødlande som USA, Australien, Irland og Uruguay atter måtte sig se slået af det finske oksekød fra JN Meat.

    Samtidig med at JN Meat modtog prisen for verdens bedste steak, så vandt JN Meat også guld i en lang række andre køddiscipliner. Samlet betød det, at JN Meat også blev kåret som verdens bedste kødproducent, så det er en både glad og stolt John Sashi Nielsen, der netop er vendt hjem fra Dublin.

    Han fortæller:

    – Jamen, det er helt fantastisk. Én ting er at vi vandt steakmesterskabet i 2018, men at vi også vinder her i 2019 er totalt crazy. Det er en vild drøm, som er gået i opfyldelse og jeg er både glad og rørt over vores passion for at levere verdens bedste kød.

    Kødentusiaster har frem til nu ikke regnet finsk oksekød for noget specielt. Men med to verdensmesterskaber i træk, så er oksekødet fra JN MEAT virkelig kommet på verdenskortet.

    John Sashi Nielsen fra JN Meat tilbringer en stor del af sin tid med at rejse verden rundt for at finde oksekød af ekstra høj kvalitet.

    Og det var på en af disse kødrejser, at John Sashi Nielsen faldt over det finske oksekød. Dette fantastiske kvalitetskød bliver produceret og solgt fra JN Meat i Slagelse til det meste af verden vurderet ud fra bl.a. kødets udseende, mørhed, saftighed, smag og duft – og det var netop i disse discipliner, at det finske oksekød scorede maksimum point i Dublin til World Steak Challenge.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/jn-meat-gor-det-igen-verdens-bedste-steak?releaseId=13576864