PRM / Topdanmark sender 225.000 kundebreve efter ophørt samarbejde med Danske Bank

    Pressemeddelelse fra Topdanmark A/S

    Indtil første juli stod der Danske Forsikring på de 225.000 kunders policer, breve og tilhørende hjemmeside. Men som konsekvens af, at Topdanmarks samarbejde med Danske Bank ophørte per første juli, vil de 225.000 kunder nu møde Topdanmark-logoet og finde deres forsikringer på Topdanmark.dk.

    Navneskiftet ændrer ikke på kundernes forsikringer, priser og vilkår.

    “Kunderne har hele tiden været kunder i Topdanmark og er blevet betjent af Topdanmarks medarbejdere, da der stod Danske Forsikring på deres forsikringspapirer. Nu er samarbejdet med Danske Bank ophørt, og vi fortæller nu kunderne, at deres forsikringer fortsætter uændret hos Topdanmark, hvor de hele tiden har været kunder. Ændringen er blot, at Danske Forsikrings navn og logo er erstattet med Topdanmark og vores blå blomst,” siger administrerende direktør for Topdanmark, Peter Hermann.

    Han påpeger, at de tusinder af kunder har vist stor tilfredshed med deres forsikringsleverandør, som altså hele tiden har været Topdanmark.

    “Kunderne er en del af Topdanmark”, som der stod på Danske Forsikrings logo. Men efter ophøret af Topdanmarks samarbejde med Danske Bank vil vi naturligvis ikke længere bruge navnet Danske Forsikring,” siger Peter Hermann.

    FAKTA:

    225.000 kunderne vil de næste seks uger i breve og e-boks få besked om, at deres forsikringer er i Topdanmark, som de hele tiden har været, nu blot med Topdanmarks logo og brand.

    Navneskiftet ændrer ikke på vilkår, priser og service.

    Kontakt:

    Pressekonsulent Maja Korshin tlf.: +45 51 79 93 56 email: ucy@topdanmark.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/topdanmark-sender-225000-kundebreve-efter-ophort-samarbejde-med-danske-bank?releaseId=13576539