PRM / Frederikshavn Kommune er landets bedste til at få ledige i uddannelse

    Pressemeddelelse fra Frederikshavn Kommune

    Langtidsledige på dagpenge i Frederikshavn Kommune havner med 55 procents sandsynlighed på skolebænken. I Solrød Kommune er det derimod kun 2,7 procent af de langtidsledige, der har uddannelse som en del af deres aktivering. Der er store forskelle på, hvor ofte kommunerne anvender uddannelse som et redskab i aktiveringsindsatsen. Det viser en ny analyse af kommunernes anvendelse af ordinær uddannelse over for dagpengemodtagere, som Mploy har foretaget for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

    Et strategisk tiltag I Frederikshavn Kommune er brugen af uddannelse som et redskab til at hjælpe langtidsledige ud på arbejdsmarkedet et meget bevidst valg, fortæller formand for arbejdsmarkedsudvalget John Karlsson.

    – De senere år har vi haft stort fokus på at igangsætte relevante uddannelsesforløb til ledige for at hjælpe dem ud på arbejdsmarkedet. Vi har haft et særligt fokus på at opkvalificere fra ufaglært til faglært, men også opkvalificering til specialiseret ufaglært, da nogle få certifikater – fx inden for svejsning – kan føre til job, siger han.

    Hjælp til brancheskifte I Frederikshavn Kommune arbejdes der også meget målrettet med at støtte ledige i at opnå brancheskift til områder, hvor der er stor mangel på arbejdskraft.

    – Vi ved fra vores samarbejde med virksomhederne, at flere brancher har udfordringer med at finde motiveret og kompetent arbejdskraft. Derfor har vi i samarbejde med lokale virksomheder, a-kasser og omkringliggende kommuner igangsat kortere opkvalificeringsforløb inden for udvalgte brancher f.eks. metalindustrien, bygge- og anlægsområdet samt turismebranchen, fortæller formand for arbejdsmarkedsudvalget i Frederikshavn Kommune John Karlsson.

    Kontakt:

    For mere information og yderligere udtalelser – kontakt:

    John Karlsson, formand for arbejdsmarkedsudvalget: 61 24 69 09 / joka@frederikshavn.dk

    Hakan Jakob Kosar, pressechef, Udvikling og Erhverv: 61 62 60 47 / hkko@frederikshavn.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/frederikshavn-kommune-er-landets-bedste-til-at-fa-ledige-i-uddannelse?releaseId=13576051