PRM / Ny sektorchef til Social- og Arbejdsmarkedssektoren

    Pressemeddelelse fra Lolland Kommune

    Der har været et bredt ansøgerfelt til stillingen, og efter to samtaler, et møde med direktør Rikke Jensen og en test, er det besluttet at ansætte Jesper Daugaard.

    Jesper Daugaard er 56 år og har en uddannelsesmæssig baggrund i statskundskab fra Århus Universitet og en master i Public Policy fra RUC. Derudover har han taget en række relevante kurser.

    Jesper Daugaard har en bred erfaring med sig i forhold til ledelse af ledere, økonomistyring og solidt kendskab til fagområderne Kultur- og Fritid, Teknik og Miljø, Børn og Unge samt hele Social- og Arbejdsmarkedsområdet.

    “Med Jesper Daugaard får vi en chef med solid ledelseserfaring, og det er der brug for. Social- og arbejdsområdet fylder meget, både i kommunens budget og i forhold til at gøre Lolland bæredygtigt på langt sigt,” forklarer direktør Rikke Jensen. “Jesper ser gode muligheder for at styrke den fælles ledelse på området og på den måde blive endnu bedre til at udnytte synergien mellem de forskellige dele af sektoren. Jeg er sikker på, at Jesper vil medvirke til at navigere Social og Arbejdsmarked sikkert gennem de udfordringer, der er på både den korte og den lange bane.”

    “Jeg glæder mig til at komme i gang, hilse på og lære medarbejdere, organisation og samarbejdspartnere at kende,” udtaler Jesper Daugaard. “Lolland Kommune har store ambitioner på social- og arbejdsmarkedsområdet, og jeg ser frem til med den samlede organisation at realisere disse til gavn for kommunens borgere.”

    Privat er Jesper bosat i Nivå, er gift og har 3 piger.

    Kontakt:

    Direktør Rikke Jensen tlf.: 24 91 40 70 email: rije@lolland.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-sektorchef-til-social–og-arbejdsmarkedssektoren?releaseId=13575721