PRM / Oksekød eller ej?

Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Science and Technology

Hvad er okse- og kalvekøds klimapåvirkning, når man ser på hele kæden fra primær produktion og slagteri til tilberedning i hjemmet, inklusiv tab i kæden? Det har forskere fra Aarhus Universitet set på i samarbejde med forskere fra DTU. Deres resultater er mundet ud i en rapport udgivet af DCA – Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.

Forskerne har undersøgt klimapåvirkningen dels i sammenhæng med kødets ernæringsmæssige værdi og dels med klimapåvirkningen fra danskernes samlede kost.

Interessen for oksekøds betydning for miljø og klima er stærkt stigende, og der er et stort behov for faglig viden, der kan understøtte de diskussioner, som særlig klimadebatten medfører. Debatten er i nogle tilfælde reduceret til kun at have fokus på ophør med produktion og spisning af oksekød. Sagen er dog ikke så enkel. Men hvordan træffer man så sine valg som forbruger? Kan man få ét tal, man kan forholde sig til, der inkluderer de forskellige overvejelser?

– Vi har forsøgt at levere en fagligt funderet analyse af oksekøds samlede miljøbelastning med hovedfokus på klimaaftrykket og set på det i sammenhæng med kødets ernæringsmæssige værdi og med klimapåvirkningen fra den samlede kost. Det kan bidrage til at nuancere debatten om klima- og miljøbelastningen af oksekød, siger lektor Lisbeth Mogensen fra Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet og en af forskerne bag undersøgelsen.

Et formål med projektet har også været at få fokus på, hvilke hotspots der er i oksekøds livscyklus og dermed give både landmænd, slagterier, detailled og forbrugere mulighed for selv at agere klimavenligt.

Oksekød er ikke bare oksekød

Forskerne satte tal på klimapåvirkningen af okse- og kalvekød gennem hele værdikæden, det vil sige lige fra kvæget i stalden og foderet på marken, til slagteriet, detailhandlen og tilberedning af oksekødet hjemme hos forbrugeren.

Den seneste danske forskning viser, at der er væsentlige forskelle på oksekød, så allerede her skal man som forbruger være klar over, hvad ens valg betyder. Køber man hakket oksekød, der stammer fra en malkeko, er klimaaftrykket 11 kg CO₂-ækvivalenter pr. kg oksekød, der ligger i køledisken i supermarkedet, og 12 kg CO₂-ækvivalenter pr. kg, der ligger tilberedt på tallerkenen. Vælger man derimod hakket oksekød fra for eksempel en limousinekalv er de tilsvarende klimaaftryk hhv. 32 og 33 kg CO₂-ækvivalenter pr. kg oksekød.

Hvad er det, vi rent faktisk putter i munden?

I Danmark har man en unik viden fra de nationale undersøgelser af danskernes kost og fysiske aktivitet fra DTU Fødevareinstituttet om danskernes forskellige kostmønstre. Der findes desuden detaljerede tal for forbrugernes indkøb af forskellige oksekødsprodukter. Forskernes undersøgelse er derved baseret på viden om den kost, som danskerne rent faktisk spiser.

I meget runde tal har voksne danskere i gennemsnit et dagligt energibehov på knap 10 MJ. Det varierer selvfølgelig efter aktivitet, alder, køn og andre faktorer. Beregnet per 10 MJ, spiser vi i gennemsnit 26 g oksekød. Vi er dog ikke alle gennemsnitsdanskere. Nogle er vegetarer, andre er inkarnerede kødspisere, og så er der alle dem ind i mellem.

Forskerne belyste forskellige kostmønstre hos danskere og deres gennemsnitlige daglige indtag af fødevarer pr. 10 MJ. De fandt, at det gennemsnitlige oksekødindtag svinger fra 20 g pr. dag i ‘Det grønne kostmønster’ til henholdsvis 25 g pr. dag i ‘Det traditionelle kostmønster’ og 29 g pr. dag i ‘Fastfood kostmønsteret’. Gennemsnitsindtaget hos de 20 procent af danskere, der spiser mest oksekød er 50 g pr. dag.

Svært at kombinere klimaaftryk og ernæring i ét tal

Man kan ikke bare bytte 100 gram af en fødevare ud med 100 gram af en anden fødevare for at spare på klimaaftrykket, uden at det kan få konsekvenser for sammensætningen af kostens næringsstoffer – men så begynder tingene at blive lidt komplicerede. Almindeligvis beregnes klimapåvirkningen per kg fødevarer. Forskerne har forsøgt, om de kunne udtrykke en fødevarers klimaaftryk i forhold til næringsværdien.

De fandt dog ikke frem til ét udtryk for fødevarernes værdi, der let kan anvendes til samlet at udtrykke, hvordan fødevarerne rangeres i forhold til både klima og næringsstofbidrag.

– Vores resultater viser, at sammenligninger af fødevarers klimaaftryk i forhold til deres bidrag med næringsstoffer giver bedst mening for fødevarer, som kan indgå på samme måde i kosten, dvs. inden for samme fødevaregruppe, siger Lisbeth Mogensen og fortsætter:

– Det er samtidig vigtigt at indfange kompleksiteten i fødevarernes ernæringsmæssige sammensætning. Til det er scenarier for hele kosten og modellering ud fra data fra de nationale kostundersøgeler lovende. Her sættes klimaaftrykket for kostens fødevarer og fødevaregrupper i forhold til klimaaftrykket fra hele kosten, og det holdes sammen med kostens indhold af næringsstoffer i forhold til anbefalinger og behov.

Madspild og andre hotspots

Langt den overvejende klimabelastning i oksekødsproduktionen ligger i primærproduktionen. Der er dog også andre steder i kæden fra producent til forbruger, der betyder noget. Madspild har meget stor betydning. Omkring en tredjedel af verdens fødevareproduktion ryger direkte i skraldespanden og belaster klimaet og miljøet til ingen verdens nytte.

Klimaaftrykket for produktion af fødevarer stiger yderligere, når man indregner klimaaftrykket fra produktion af den mad, der ender som madspild. Klimaaftrykket fra en voksen dansker med en gennemsnitskost og et energiindtag på 10 MJ dagligt (inklusiv drikkevarer) ligger på cirka 4,0 kg CO₂-ækvivalenter pr. dag. Det tal stiger med 14 procent til cirka 4,6 kg CO₂-ækvivalenter pr. dag, hvis man også medregner klimaaftrykket fra produktion af den del, der ender som madspild.

Det svarer til i alt 1688 kg CO₂-ækvivalenter på årsbasis. For at holde den globale temperaturstigning på under 1,5 grader, skal alle verdens borgere holde deres samlede klimaaftryk under 1300 CO₂-ækvivalenter om året. Det tal overstiger vi danskere alene med vores madforbrug og -spild.

Vi bør ændre vores vaner

Vores forbrug af oksekød står for 11 procent af klimaaftrykket fra den samlede kost inklusiv drikkevarer. Til sammenligning står nydelsesmidler for 28 procent af klimaaftrykket fra den samlede kost inklusiv drikkevarer. I den nye rapport nævner forskerne en række muligheder for dels at reducere klimaaftrykket fra oksekødet og dels at reducere klimaaftrykket fra kosten som helhed:

• Klimaaftrykket per kg oksekød kan reduceres, hvis landmanden f.eks. kan reducere kvægets udledning af metan eller øge fodereffektiviteten (kan ske via avlsarbejde og fodring).
• Hvis slagteriet bliver bedre til at udnytte alle dele af slagtekroppen til mad, er der potentiale for 17-23 procent lavere klimaaftryk pr. kg oksekød.
• Hvis man vælger oksekød fra kvæg af malkerace er klimaaftrykket per kg oksekød kun cirka en tredjedel sammenlignet med klimaaftrykket for oksekød, der stammer fra kvæg af kødkvægsracer.
• Hvis detailleddet og især forbrugeren reducerer deres madspild, kan klimaaftrykket fra kosten reduceres med op til 14 procent.
• Hvis forbrugeren reducerer sit forbrug af nydelsesmidler (kaffe, te, alkohol, slik, kage, desserter og søde drikke) kan klimaaftrykket fra kosten teoretisk reduceres med op til 25 procent.
• Hvis forbrugeren bliver vegetar er der potentiale for 20-35 procent mindre klimaaftryk fra kosten.
• Hvis forbrugeren reducerer sit forbrug af oksekød og i stedet spiser andre fødevarer, kan man reducere klimaaftrykket fra kosten med 5-10 procent.

Du kan downloade rapporten “Okse- og kalvekøds klimapåvirkning gennem hele værdikæden sammenholdt med ernæringsperspektiver i forskellige kostmønstre”, DCA-rapport nr. 158, juni 2019 her.

Rapporten er sidste del i projektet “Vurdering af okse- og kalvekøds samlede miljøbelastning”, som bygger videre på to andre projekter om oksekød og henholdsvis miljø og ernæring, der er udført i et samarbejde mellem Aarhus Universitet og DTU, samt Landbrug & Fødevarer og Danish Crown, og finansieret af Kvægafgiftsfonden.

Kontakt:

Kontakt:
Lektor Lisbeth Mogensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet,
Email: lisbeth.mogensen@agro.au.dk
Telefon: 8715 8025

Seniorforsker Ellen Trolle, DTU Fødevareinstituttet
Email: eltr@food.dtu.dk
Telefon 3588 7421

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/oksekod-eller-ej?releaseId=13575751