PRM / Steno Museet fejrer 50-året for månelandingen

    Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Science and Technology

    Månen er det eneste sted uden for Jorden, hvor mennesket har efterladt et fodspor. I alt tolv astronauter har været på Månen, alle i perioden 1969-1972, ved hjælp af mindre computerkraft end en almindelig smartphone.

    Steno Museet sætter Månen i fokus i sommerferien og fejrer, at det er 50-året for den første bemandede månelanding. Tag plads i mini-udstillingen “First Step”, se TV-billeder fra månelandingen flimre forbi på skærmen og læs spændende avisreportager fra dengang. I gæstebogen kan man læse erindringer fra danskere, som kan huske den første månelanding 21. juli 1969, eller selv dele sin historie. Det er også muligt at trække i rumdragten og tage en selfie med de 12 måneastronauter.

    I sommerferien åbner Steno Museet også en ny astronomiudstilling; Astroteket. Her kan man blive klogere på, hvordan vi undersøger universet. Samtidig står “Den medicinske urtehave” i fuldt flor, og de tre nye permanente udstillinger “Det nysgerrige menneske”, “Videnskab er lidenskab” samt “Gentests og Tandbørster” er åbnet.

    På Steno Museet i sommerferien kan man også:

    • Opleve Fuldmåneaften 16. juli kl. 20, som handler om den første månelanding
    • Downloade Steno Museets Useeum-app og få en anderledes museumsoplevelse
    • Gå på opdagelse med museums-quizzen for børn og barnlige sjæle
    • Rejse ud i solsystemet med Magic Planet i Astroteket
    • Opleve forestillingen:”Tag med på rejse ud i rummet. Første stop er Månen” i Planetariet. Alle dage (undt. mandag) kl. 12 og kl.14. Pris 30 kr.
    • Se udstillingerne “Kære krop, svære krop”, “Ægløsninger” og “Epidemier”
    • Slentre en tur i Universitetsparken
    • Gå shop-amok med Nerdchandise i museumsbutikken

    Tid og sted

    Sommerferie på Steno Museet om 50-året for månelandingen

    Lørdag 29. juni-søndag 11. august 2019

    Alle dage kl. 10-16 undt. mandag

    Mandag lukket

    Steno Museet
    C.F. Møllers Allé 2
    8000 Aarhus C

    Kontakt:

    Trine Bjerre Mikkelsen, kommunikationskonsulent, Science Museerne
    mobil: 93508248, email: tbm@sm.au.dk
    Aase Roland Jacobsen, planetarieinspektør, Science Museerne
    mobil: 93508031, email: aase.jacobsen@sm.au.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/steno-museet-fejrer-50-aret-for-manelandingen?releaseId=13575501