PRM / Mads Lyhne ansat som valuta- og kundechef i Danske Andelskassers Bank A/S

    Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S

    48-årige Mads Lyhne er ansat som valuta- og kundechef i Danske Andelskassers Banks Banking Services-afdeling, der er placeret i bankens hovedkontor i Hammershøj.

    Mads Lyhne har de seneste fem år været områdedirektør for finansområdet i Sparekassen Kronjylland. Privat bor han i Gistrup syd for Aalborg sammen med sin kone Tina og deres to sønner på 12 og 14 år. Fritiden går med golf og badminton samt familiens fælles hobby – rejser.

    “Jeg kendte Danske Andelskassers Bank gennem Sparinvest-samarbejdet og var ikke i tvivl, da jeg fik tilbudt den spændende stilling som valuta- og kundechef. Serviceringen af mindre pengeinstitutter bliver en vigtig del af mit ansvarsområde, og det er også noget, jeg har erfaringer med fra mit tidligere job. Jeg glæder mig til fortsat at arbejde med dette segment i en mellemstor, ambitiøs lokalbank med en spændende strategi og korte beslutningsveje,” siger Mads Lyhne i forbindelse med ansættelsen.

    Kontakt:

    For yderligere information, kontakt venligst kommunikationschef i Danske Andelskassers Bank A/S Tine Martlev Pallesen pr. mail tmp@dabank.dk eller telefon 87993033 / mobil 23725570.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/mads-lyhne-ansat-som-valuta–og-kundechef-i-danske-andelskassers-bank-as?releaseId=13575550