PRM / Snøhetta designer friluftsscene til Peer Gynt

    Pressemeddelelse fra Visit Norway

    Den årlige Peer Gynt-festival i Gålå i Gudbrandsdalen er en af Norges største kulturfestivaler. En time nord for Lillehammer får de besøgende indblik i drama, musik og natur. Festivalen er en hyldest til Henrik Ibsens drama. Den norske digter og dramatiker skrev Peer Gynt i 1867. Stykket anses for at være et mesterværk inden for romantisk litteratur. Det spektakulære friluftsteater i Gålå ligger ved den smukke Gålå-sø, hvorfra Gudbrandsdalens skove og fjelde rejser sig til alle sider.

    Dramatisk natur
    Snøhetta har designet et vandspejl, som fylder hele sceneområdet og som visuelt smelter sammen med Gålå-søen. Ambitionen er, at scenografien skal fremhæve landskabet som et vigtigt element i forestillingen og få publikum til at føle en endnu større nærhed til dramaet – en følelse af at være midt i scenerummet. Publikum vil få en ny oplevelse af naturen, når himlens skiftende lys spejler sig akkurat der, hvor forestillingen foregår. Med det store vandspejl opstår et nyt rum for tolkning af Ibsens berømte værk.

    Stykket opføres fra 2. til 11. august 2019.

    Yderligere information her

    Peer Gynt på Visit Norway

    Kontakt:

    Presseansvarlig Mona Konuralp tlf.: 22485249 email: mokon@innovasjonnorge.no

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/snohetta-designer-friluftsscene-til-peer-gynt?releaseId=13575124