PRM / Folkemødedebut til Danmarks-Samfundet

    Pressemeddelelse fra Danmarks-Samfundet

    Mens valdemarsfesten og Dannebrogs 800 års-jubilæum blev fejret over det ganske land, gik Folketingets nestor Bertel Haarder og historiker og tidligere overarkivar på Rigsarkivet, Hans Christian Bjerg, godt og grundig i kødet på hinanden over emnet “Dannebrogs betydning som nationalsymbol” i Danmarks-Samfundets debattelt på havnen i Allinge.

    De to debattører fik vendt og drejet mange facetter i den løbende diskussion om, hvordan og hvornår man skal bruge nationalflaget, der de facto er verdens ældste nationalflag. Enden på den humørfyldte snak blev, at Bertel Haarder opfordrede Hans Christian Bjerg til at lave en redegørelse med fodnoter om flagets forhold, så politikerne på Christiansborg har noget at arbejde ud fra.

    – Jeg anerkender, at du er den, der kender mest til Dannebrogs historie, sluttede Bertel Haarder debatten. Hans Christian Bjerg takkede for udfordringen og lovede at vende tilbage med en enkeltmandsbetænkning snarest.

    Kontakt:

    Kontakt:
    Leif Mortensen
    Telefon 21923055
    Mail: lm@mkmedier.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/folkemodedebut-til-danmarks-samfundet?releaseId=13575344