Pressemeddelelse fra Kvinfo
Repræsentationen af køn er for første gang oppe i det såkaldte normalområde med på 40/60-balance på årets Folkemøde. Blandt debattørerne er 58,4 procent mænd og 41,6 procent kvinder. Det viser KVINFO’s Folkemøde-analyse.
Det er fjerde år i træk, at der er positiv udvikling i kønsbalancen. Hvor stigningen i kvindelige debattører de seneste tre år var på beskedne et procentpoint, viser dette års analyse en fremgang på fire procentpoint. Således var andelen af kvindelige debattører 37,4 procent i 2018 mod 41,6 procent i år.
Folkemødet er dermed tættere end nogensinde på at nå sin målsætning om at “styrke demokratiet og dialogen i Danmark.”
“Det er fundamentalt for vores demokratiske dialog, at de, som har taletid afspejler samfundet i køn og etnicitet. Så det er vigtigt, at vi bevæger os i denne retning,” siger KVINFO’s direktør, Henriette Laursen om årets situation for repræsentation.
Hårde mænd og bløde kvinder
Billedet forandrer sig dog, når man ser på Folkemødets kategorier for debat. I 14 af de 15 officielle temaer er mænd fortsat i overtal som debattører.
Samtidig tegner der sig igen i år det mønster, at mandlige deltagere i særlig stor grad dominerer de traditionelt set ‘hårde’ temaer, mens kvindelige deltagere i højere grad er repræsenteret i de traditionelt set ‘bløde’ temaer.
Mænd: Forsvar, penge og klima. Kvinder: Børn, sundhed og socialpolitik
De tre temaer, som har højest andel mandlige debatdeltagere er Forsvarspolitik (87 % mænd), Økonomi, finans og skat (68 % mænd) og Klima og energi (66 % mænd).
Modsat er kvindelig debatdeltagelse størst indenfor temaerne Børn, unge og undervisning (51 % kvinder), Sundhed, omsorg og forebyggelse (49 % kvinder) og Socialpolitik og integration (46 % kvinder).
Største tema har lige repræsentation
Årets største emne er Sundhed, omsorg og forebyggelse. Det tegner sig for hele 1.212 af Folkemødets i alt 6.421 debatdeltagelser.
Og her ligger repræsentationen af køn ikke blot indenfor 40/60-normalområdet, men så tæt på lige fordeling, som man næsten kan komme.
Kvinder tegner sig for 49 procent af debatdeltagerne, mens mænd står for 51 procent.
Flere debattører med ikke-vestlig minoritetsbaggrund
KVINFO’s analyse viser også, at debatter med personer med ikke-vestlig baggrund er i stigning. I år gælder det 2,1 procent af deltagerne mod 1,8 procent i 2018 og 1,9 procent i 2017.
“Det er en vigtig fremgang, men desværre er debattører med ikke-vestlig baggrund stadig stærkt underrepræsenteret i forhold til hele befolkningen, hvor de tæller 8,8 procent. Det skal vi selvfølgelig være opmærksomme på og arbejde på at gøre bedre,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.
Det hører samtidig med til billedet, at ganske få personer går igen i flere debatter og således udgør en betragtelig del af det samlede tal. Det gælder både blandt majoritets- og minoritetsetniske debattører, men det giver især udslag i den etniske minoritetskategori. Således står journalisten Abdel Aziz Mahmoud, psykologen Mozhdeh Ghasemiyani og læge og IT-iværksætter Imran Rashid alene for 18 ud af de 137 debatdeltagelser for deltagere med etnisk minoritetsbaggrund fra ikke-vestlige lande.
MERE INFORMATION
Læs mere og find hele analysen på KVINFO’s hjemmeside på dette link:
Kontakt:
Presseansvarlig Mai Rasmussen, T: 50 760 33 82. M: mai.rasmussen@kvinfo.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/folkemodet-harde-maend-og-blode-kvinder?releaseId=13575170
