Pressemeddelelse fra Danmarks Statistik
Priserne på enfamiliehuse og ejerlejligheder har generelt været stigende siden 2012, men prisudviklingen er stagneret i løbet af 2018. For ejerlejligheder er prisen endda faldet fra 2. kvartal 2018 til 1. kvartal 2019.
Faldet betyder, at prisen på ejerlejligheder – hvis man korrigerer for prisudviklingen i det samlede – nu er lavere, end da priserne toppede i 3. kvartal 2006. Forskellen er dog minimal med 0,4 pct.
“Selvom boligpriserne har været stigende i nogle år, og indeksene nu ligger på et højt niveau – også i forhold til rekordniveauet i 2006 og 2007, er priserne på boligerne, når man justerer salgsprisen for, hvordan forbrugerpriserne har udviklet sig, fortsat lavere end sidst boligpriserne toppede”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Prisen på parcelhuse og villaer (enfamiliehuse) har efter finanskrisen ikke på noget tidspunkt været højere end i 3. kvartal 2007. For enfamiliehuse gælder, at de i 1. kvartal 2019 relativt var 13,2 pct. billigere end i 3. kvartal 2007.
Det viser beregninger baseret på Danmarks Statistiks .
Hvis man alene ser på perioden fra 2012, er både prisen på enfamiliehuse og ejerlejligheder steget hurtigere end den generelle prisudvikling.
Kilde: Danmarks Statistik, og .
Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset. Boligprisindeksene er ikke sæsonkorrigerede.
I forhold til før finanskrisen er priserne på parcelhuse og villaer lavest i Region Sjælland
I alle regioner er priserne på enfamiliehuse lavere, end da de toppede før finanskrisen, når man justerer salgsprisen for den generelle prisudvikling i samfundet. I Region Sjælland var prisen på enfamiliehuse 22 pct. lavere i 1. kvartal 2019, end da de var højest i 3. kvartal 2007. Med et fald på 12 pct. er forskellen mindst i Region Nordjylland i forhold til toppen i 3. kvartal 2007. Herefter følger Region Hovedstaden (-13 pct.), Region Midtjylland (-15 pct.), Region Syddanmark (-17 pct.).
Kilde: Danmarks Statistik, og .
Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset.
Ejerlejligheder i Nordjylland og Hovedstaden er dyrere end før finanskrisen – men prisen falder
I Region Nordjylland var priserne på ejerlejligheder i 1. kvartal 2019 højere, end da de toppede før finanskrisen. I denne region, hvor de fleste ejerlejligheder ligger i Aalborg, var de reale ejerlejlighedspriser 2 pct. højere i 1. kvartal 2019 end i 2. kvartal 2006. Det højere niveau i Nordjylland kan bl.a. skyldes, at ejerlejlighedspriserne her faldt relativt mindre under krisen end i resten af landet. I Region Hovedstaden har priserne på ejerlejligheder udviklet sig næstmest positivt. Her er priserne i dag 1 pct. højere end i 3. kvartal 2006, hvor de var højest før finanskrisen.
Lejlighedspriserne i både Region Nordjylland og Region Hovedstaden har imidlertid været endnu højere for ca. et år siden. I Region Nordjylland er prisen på ejerlejligheder faldet med omkring 9 pct. siden 3. kvartal 2017, mens den i Region Hovedstaden er faldet med næsten 3 pct. siden 2. kvartal 2018.
Prisudvikling på ejerlejligheder har været mest negativ i Region Sjælland, hvor ejerlejlighederne nu er 16 pct. billigere i reale priser end i 4. kvartal 2006, hvor de sidst toppede. I Region Syddanmark og Region Midtjylland er ejerlejlighedspriserne henholdsvis 8 pct. og 6 pct. lavere, siden de var højest for lidt over ti år siden.
Siden 2. kvartal 2018 er priserne for ejerlejligheder faldet på landsplan. I Region Sjælland er priserne i 1. kvartal 2019 dog de højeste i flere år.
“Vi kan se, at der er stor forskel på, hvordan de reale boligpriser på især ejerlejligheder har udviklet sig efter finanskrisen. Priserne i nogle regioner er fortsat mærket efter knækket i 2007, mens de i andre regioner kan have ramt en ny top”, siger Jakob Holmgaard, fuldmægtig i Danmarks Statistik.
Kilde: Danmarks Statistik, og .
Anm.: Boligpriserne er justeret med prisudviklingen i det samlede , som bl.a. indeholder prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. Faktiske salgspriser på boliger indgår ikke i forbrugerprisindekset.
Boligprisudviklingen justeret for forbrugerprisindekset siden seneste topniveau og bundniveau
Udvikling siden toppen (pct.) | Udvikling siden bunden (pct.) | Top (kvartal) | Bund (kvartal) | |
Enfamiliehuse | ||||
Hele landet | -13 | 22 | 3. kvt. 2007 | 1. kvt. 2012 |
Region Hovedstaden | -13 | 37 | 3. kvt. 2006 | 1. kvt. 2012 |
Region Sjælland | -22 | 26 | 3. kvt. 2007 | 3. kvt. 2012 |
Region Syddanmark | -17 | 14 | 3. kvt. 2007 | 4. kvt. 2013 |
Region Midtjylland | -15 | 14 | 3. kvt. 2007 | 4. kvt. 2012 |
Region Nordjylland | -12 | 14 | 3. kvt. 2007 | 3. kvt. 2013 |
Ejerlejligheder | ||||
Hele landet | 0 | 51 | 3. kvt. 2006 | 1. kvt. 2012 |
Region Hovedstaden | 1 | 65 | 3. kvt. 2006 | 1. kvt. 2009 |
Region Sjælland | -16 | 42 | 4. kvt. 2006 | 1. kvt. 2012 |
Region Syddanmark | -8 | 39 | 2. kvt. 2007 | 2. kvt. 2012 |
Region Midtjylland | -6 | 25 | 4. kvt. 2006 | 4. kvt. 2011 |
Region Nordjylland | 2 | 27 | 3. kvt 2006 | 3. kvt. 2012 |
Sådan har vi gjort
I denne artikel er boligpriserne baseret på de faktiske salg sammenholdt med prisudviklingen i det samlede forbrugerprisindeks. Forbrugerprisindekset indeholder forbrugsvarer og -tjenester og medtager prisudviklingen for ejerboliger i form af estimerede lejeværdier. De faktiske salgspriser på boliger indgår altså ikke som en del af forbrugerprisudviklingen.
Både boligpriserne og forbrugerpriserne er indekseret, så udviklingen i prisindekset siger ikke noget om, hvor i landet boligerne er dyrest, men kun noget om udviklingen af forskellige boligtyper i forskellige dele af landet.
Læs mere om og i statistikdokumentationen.
Danmarks Statistik undersøgte desuden i to analyser i 2016 henholdsvis og .
Danmarks Statistik har også tidligere set på og sammenlignet .
Kontakt:
Fuldmægtig, Jakob Henrik Holmgaard, 39 17 31 24, JHO@dst.dk.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lejligheder-er-nu-billigere-end-for-finanskrisen-nar-der-justeres-for-prisudvikling?releaseId=13575123








