PRM / FOA og Djøf inviterer til fælles valgfest på BLOX

    Pressemeddelelse fra Djøf

    Redaktionen er velkommen til at deltage i den fælles valgaften, som FOA og Djøf holder den 5. juni i BLOX, Bryghusgade, København K.

    Vi starter kl. 19.00, og det bliver en spændende aften med valgbarometer, exit polls, taler fra formænd, lidt mad og en valgbar.

    Program

    Kl. 18.30 Tjek ind

    Kl. 19.00 Velkommen

    • Festlige indslag
    • Formandstaler v. Mona Striib, FOA og Henning Thiesen, Djøf
    • Valgbarometer
    • Exit pools
    • Musikalsk underholdning med Humørekspressen

    Kl. 22.30 Valgfesten slutter

    Samarbejdet mellem FOA og Djøf

    Efter mere end ti års reformarbejde er velfærden i Danmark spændt hårdt for, og grænsen er efterhånden nået for, hvor meget der kan presses ud af de ansatte i den offentlige sektor. Det er en af grundene til, at FOA og Djøf for første gang er gået sammen i et måske overraskende parløb med et opråb til politikerne: Velfærden slår sprækker, og vi er nødt til at tænke nyt og i fællesskab, når vi skal forandre velfærdssamfundet i fremtiden.

    De 9 velfærdsdogmer – anbefalinger til den offentlige sektor

    I FOA og Djøf er vi dygtige til velfærd. Det er vi i kraft af vores medlemmer, som udgør en kvart million lønmodtagere. Mange af dem kigger borgerne i øjnene, hjælper og rådgiver, mens andre arbejder for at skabe de bedste rammer for netop den kontakt. Derfor er vi som fagfællesskaber gået sammen om at anbefale 9 velfærdsdogmer til landets politikere. De handler om besparelser, reformiver og medarbejderinddragelse og bliver præsenteret til FOA og Djøfs fælles valgfest.

    Valgfesten er kulmination på folketingsvalget, hvor vi i fællesskab vil byde den kommende regering velkommen og præsentere vores 9 velfærdsdogmer.

    Få mere information

    Jens-Jørgen Krogh, pressechef i FOA: 2341 0173

    Jakob Stig Jørgensen, mediechef i Djøf:2970 9495

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/foa-og-djof-inviterer-til-faelles-valgfest-pa-blox?releaseId=13574727