Pressemeddelelse fra Vækstfonden
Tirsdag den 4. juni inviterer Innovationsfonden og Vækstfonden til et gratis eftermiddagsarrangementet om risikovillig finansiering fra staten i Videnbyen, Cortex Park 26, 5230 Odense kl. 14.30-16.30 (med netværk frem til kl. 18). Mødet er målrettet tidlige, videnbaserede iværksættere.
Til infomødet vil du blive klogere på henholdsvis Innovationsfondens og Vækstfondens produkter til tidlige iværksættere, hvem der kan ansøge, og hvordan du søger.
Du vil også møde den Odensebaserede iværksættervirksomhed QuickOrder, som har fået Innovationsfondens Innobooster og Startlån fra Vækstfonden. Mads Wedderkopp, CEO i QuickOrder, vil fortælle om virksomhedens vækstrejse, og om de tanker og erfaringer, de gjorde sig i forbindelse med at få bløde penge fra Innovationsfonden og hårde penge fra Vækstfonden.
Derudover vil du på dagen møde en business angel, som vil uddybe hvad de kigger efter i den enkelte virksomhed.
Til slut er der forfriskninger og netværk frem til kl. 18, hvor du har mulighed for at netværke med andre lokale virksomheder samt få sparring fra Vækstfonden og Innovationsfonden.
Tilmeld dig gratis her:
Program 14.30-16.30 (netværk frem til kl. 18):
- Velkommen
- Mulighederne for tilskudsmidler fra Innovationsfonden
- Mulighederne for finansiering fra Vækstfonden
- Iværksættervirksomheden QuickOrder fortæller om sin vækstrejse og vej til kapital
- En business angels stiller skarpt på, hvad de kigger efter i den enkelte virksomhed
- Afrunding
- 16.30-18 Forfriskninger, netværk og mulighed for sparring med Innovationsfonden og Vækstfonden
CEO i QuickOrder Mads Wedderkopp:
“Kombinationen af kapital fra først Innovationsfondens Innobooster og efterfølgende et Startlån fra Vækstfonden har givet os mulighed for at sætte ekstra fart i udviklingen af vores teknologi og at skalere teamet i QuickOrder fra 6 til 15 medarbejdere – uden at afgive ejerandele.”
Læs mere om QuickOrder på deres hjemmeside:
Download billeder af virksomheden her:
Om Innovationsfonden
Innovationsfonden investerer hvert år ca. 1,5 mia. kr. i iværksættere, virksomheder og forskere med viden og idéer, der kan skabe vækst og beskæftigelse i Danmark. Fondens InnoBooster-program henvender sig til start-ups og SMV’er med et innovativt udviklingsprojekt. Omkring 500 virksomheder opnår årligt 33% medfinansiering af deres udviklingsprojekter. Fondens nye program, InnoFounder – experienced, er et 12 måneders forløb med en månedlig finansiering for iværksættere i de tidlige stadier. Mens det nye InnoExplorer-program finansierer modning af forskningsresultater med henblik på start up.
Læs mere på
Kontakt:
Pernille Lissebeck, kommunikationsrådgiver i Vækstfonden, 21800288 / pli@vf.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/infomode-i-odense-er-du-tidlig-ivaerksaetter-og-mangler-du-penge-til-vaekst?releaseId=13574380








