PRM / Krifa vælger ny hovedbestyrelse

    Pressemeddelelse fra Krifa

    Den øverste politiske ledelse i Krifa har fredag d. 24. maj valgt sin nye hovedbestyrelse. Det er sket på repræsentantskabsmødet, der finder sted hvert andet år på Trinity Hotel & Konferencecenter i Fredericia.

    Fem pladser i hovedbestyrelsen stod ledige, og de blev besat med genvalg til Sara Askholm, lærerstuderende, Tanya Sørensen, vice president HSEQ, og adm. direktør i WhiteAway Group, Esben Aabenhus. Nye i hovedbestyrelsen er IT-projektleder Nicolai Mortensen fra Silkeborg og Jacob Engmose Astrup, der er vicedirektør i Mandecentret og fra Frederiksberg.

    En kompetent og bred bestyrelse
    Krifas formand, Søren Fibiger Olesen, ser frem til det politiske samarbejde med den nye hovedbestyrelse.

    “Repræsentantskabet har valgt godt. De nye såvel som de genvalgte hovedbestyrelsesmedlemmer har alle kvaliteter og kompetencer, vi efterspørger til ledelsen af Krifa. De har forskellige fag, stillinger og erfaringer, og det er en stor styrke i en tværfaglig fagforening, der har ambitioner for alle danskeres arbejdsliv,” siger han.

    Krifas repræsentantskab består af op mod 90 medlemsvalgte regionsbestyrelsesmedlemmer, der har bemyndigelse til at vælge 12 hovedbestyrelsesmedlemmer til at lede fagforeningen politisk. Formand for hovedbestyrelsen er Søren Fibiger Olesen.

    Kontakt:

    Formand, Søren Fibiger Olesen, 25444008
    Pressekontakt: Anne Bjerregaard Bang, 51381896

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/krifa-vaelger-ny-hovedbestyrelse?releaseId=13574253