PRM / Bæredygtighedskaravanen og Region Hovedstaden sætter fokus på FN’s Verdensmål

    Pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen, IDA

    Det er nogle af de spørgsmål, vi får svar på, når IDA’s bæredygtighedskaravane besøger Rigshospitalet til en konference med FN’s Verdensmål som omdrejningspunkt mandag den 20. maj.

    Filosof og forfatter Vincent Hendricks varmer op under deltagerne med oplæg, som tager afsæt i hans bog ‘Kæmp for kloden’. Derefter tager vi hul på konferencens egentlige mission: At stille skarpt på erfaringsopsamling og vidensdeling fra de mange virksomhedsbesøg, bæredygtighedskaravanen har været på.

    “Klima og bæredygtighed står højt på befolkningens dagsorden, og det viser, at FN’s Verdensmål ikke blot er vidtløftige ord men reelle guidelines, der konkret kan omsættes til mere bæredygtighed ude på de danske virksomheder. Det sætter et positivt grønt aftryk, når virksomheder og politikere går sammen om at bidrage til at løfte opgaven med den bæredygtige omstilling,” siger Ole Gerner Jacobsen, der sidder i styregruppen af IDA’s bæredygtighedskaravane.

    På konferencen præsenterer Region Hovedstaden sin nye ambitiøse handlingsplan for verdensmålene. Virksomhedsrepræsentanter møder politikere til dialog om, hvordan man kan gøre verden mere bæredygtig i et virksomhedsperspektiv.

    “Med debatten får vi indsigt i holdninger til og visioner for bæredygtighed, men også konkrete eksempler og forståelse for, hvordan virksomhederne helt konkret arbejder bæredygtigt i det daglige. Det skal være med til at inspirere andre virksomheder til at tage den grønne vej,” siger Ole Gerner Jacobsen.

    Konferencen afrunder IDA’s bæredygtighedskaravanes besøgsrejse rundt på godt 30 virksomheder i Østdanmark og 60 på landsplan. Arbejdspladserne har delt viden om og erfaringer med bæredygtig omstilling og FN’s Verdensmål med godt 1.600 deltagere.

    Fuldt program og tilmelding: https://ida.dk/arrangement/karavanekonference-for-ostdanmark-331371#praktisk-info

    Kontakt:

    Ole Gerner Jacobsen, chefkonsulent, Energi & Miljø, i Region Hovedstaden og med i styregruppen af IDA’s bæredygtighedskaravane – tlf. 2386 1500

    Tina Splidsboel, presserådgiver, IDA – mail: tsp@ida.dk – tlf. 60 666 700

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/baeredygtighedskaravanen-og-region-hovedstaden-saetter-fokus-pa-fns-verdensmal?releaseId=13573731