PRM / Op mod 43 procent får liggesår: Ny forskning peger på plante som løsning

    Pressemeddelelse fra Avivir ApS

    Aloe vera har i flere årtusinder været kendt som den mere alternative vej til bedre hud. Men nu er der noget, der tyder på, at den grønne plante vokser ind i hospitalsverdenen.

    Et nyt internationalt studie viser nemlig, at saft fra Aloe vera-planten kan forhindre overfladiske tryksår, også kaldet liggesår, og lindre allerede opståede sår. I studiet har man opdelt en række patienter med tryksår i to grupper, hvor den ene ud over den almindelige behandling fik smurt ren Aloe vera-gel på sårene. Forsøget viste en signifikant forskel i udviklingen af tryksår.

    Bo Jørgensen, der er overlæge på Videncenter for Sårheling på Bispebjerg Hospital, har læst rapporten bag studiet og er positivt overrasket.

    – Der er ingen tvivl om, at det er et godt og seriøst studie. Så det tyder jo på, at Aloe vera er en glimrende løsning, hvis man vil beskytte huden. Det er dog vigtigt for mig at understrege, at tryksår jo er en skade, man får fra tryk, så vi må ikke glemme, at det først og fremmest handler om patientens sidde- og liggestillinger. Men rapporten viser, at Aloe vera er et fint supplement og kan give en ekstra sikkerhed, siger han.

    Tryksår er et stort problem

    Ifølge det nye studie kan Aloe vera bidrage til at forhindre, at tryksår opstår på stadie 1, der er det mildeste stadie, ligesom planten kan reducere smerte, fordi det forhindrer lokal inflammation. Det skyldes plantens indhold af polysaccharider, som bevarer hudens integritet og fugtighed og nedsætter rødmen.

    Patientombuddet anslår, at der årligt er 1,2 millioner indlæggelser på de danske sygehuse, og at mellem 13 og 43 procent af de indlagte patienter har liggesår.

    – Jeg er glad for, at der bliver lavet studier, der fokuserer på tryksår, for det er et stort problem, mener overlæge Bo Jørgensen.

    Aloe vera tages mere seriøst

    Hos danske planteentusiaster vækker den nye forskning glæde. En af dem er Jesper Hummeluhr, der gennem firmaet Avivir har arbejdet med blandt andet Aloe vera-planten og dens egenskaber i næsten 30 år.

    – Det er fantastisk at mærke, at der er ved at ske et skifte. Fra at man så naturlige ingredienser som noget alternativt og hippie-agtigt, bliver det mere og mere gængs opfattelse, at det rent faktisk virker. Jeg har jo set utallige beviser på Aloe veras gode effekter førhen, men det er forskning som det her, der gør, at det bliver taget mere seriøst. Det glæder mig selvfølgelig – og kommer forhåbentligt også patienter til gode, siger han.

    Kontakt:

    Jesper Hummeluhr
    Direktør, Avivir
    (+45) 20 72 06 51
    jh@aloevera.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/op-mod-43-procent-far-liggesar-ny-forskning-peger-pa-plante-som-losning?releaseId=13573369