Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri
Sidste år var der 1.291 fuldtidsbeskæftigede udenlandske medarbejdere i den nordsjællandske bygge- og anlægsbranche, mens der i 2014 var 715.
– Det er positivt, at flere udenlandske håndværkere har lyst til at komme til Nordsjælland for at arbejde, for vi har brug for dem i branchen. Flere virksomheder har stadig sværere ved at skaffe nok kvalificerede medarbejdere herhjemme, siger formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, Jørgen Simonsen.
Flest udenlandske håndværkere fra Polen og Litauen
Opgørelsen fra Dansk Byggeri viser, at der på tværs af landsdelene er forskel på, hvor de udenlandske medarbejdere kommer fra. I Nordsjælland kommer der flest udenlandske bygge- og anlægsarbejdere fra Polen – sidste år var antallet af fuldtidsbeskæftigede polske medarbejdere steget til 528.
– De seneste år er der også kommet mange flere medarbejdere fra både Litauen og Rumænien til Nordsjælland. På fire år er antallet af litauiske håndværkere steget fra 85 til 179, mens antallet af rumænere i samme periode er steget fra syv til 116 fuldtidsbeskæftigede, siger formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, Jørgen Simonsen.
Kontakt:
Formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, Jørgen Simonsen, telefon 48 36 36 36
Pressemedarbejder Sarah Stendorf Meier, telefon 28 93 43 94
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/boom-i-udenlandske-bygge–og-anlaegsarbejdere-i-nordsjaelland?releaseId=13573522








