PRM / Fødevarer: Ukendt kølevirksomhed vil være Danmarks hurtigste

    Pressemeddelelse fra Tefcold

    Hos Viborg-virksomheden TEFCOLD er det højsæson. Lagrene er sprængfyldte med køle- og frysemøbler til den globale fødevarebranchen fra flere meterlange supermarkedsfrysere til vinkølere, saladetter, isdiske, fiskekølere, barkølere og display køleskabe.

    Inklusive reservedele er der omkring 35.000 varer stablet op til en værdi af over 100 millioner kroner, der bare venter på, sommeren skal rulle ind over den nordlige halvkugle.

    Internationalt er TEFCOLD veletableret og leverer til mere end 2000 kunder i 100 lande – primært indenfor fødevarebranchen. Men som noget nyt har virksomheden selv overtaget salgsprocessen og kundekontakten i Danmark – som de har gjort internationalt i over 30 år.

    Det markerer TEFCOLD ved at gå mod alle traditioner i branchen og etablere en åben webshop. Her kan deres kunder alliere sig med en sælger eller selv bestille en vare med fuld produktinfo – pakket og leveret til fordøren.

    – Den åbne webshop er en del af vores ny strategi på det danske marked. Mellemled er fjernet for at gøre det hurtigere og billigere for kunderne og for at kunne tilbyde hele vores sortiment direkte som lagervarer, siger Jesper Kirkeby Hansen, der er CEO i TEFCOLD. Han tilføjer:

    – Det skal være attraktivt for alle professionelle kunder at handle hos os. Selv for den lille pizzabager nede på hjørnet, når køledisken bryder sammen i 30 graders varme, og han har brug for branchens hurtigste ekspedition.

    Investerer stort

    Frem til 2020 investerer TEFCOLD et tocifret millionbeløb på it-siden, med det overordnede formål at gøre det lettere og hurtigere for kunderne, at finde de bedste løsninger til deres behov.

    Det betyder for eksempel, at TEFCOLDs danske webshop i dag er i stand til automatisk at beregne, hvordan produkterne skal placeres i fragtcontainerne, og hvor meget plads der er brug for. Herefter kommunikerer webshoppen direkte med speditionsfirmaernes systemer og giver præcise tider og priser for levering, i Danmark såvel som over hele Europa.

    Rekordfart til køkkenkunde

    Efterspørger en kunde større mængder af information på flere produkter, håndteres det også hurtigt i det ny system. For nylig efterspurgte Danmarks største leverandør til storkøkkener, Bent Brandt, detaljerede informationer på cirka 200 forskellige varer.

    – Vi fik henvendelsen om morgenen, og et par timer senere havde de alle tekniske specifikationer og en salgstekst på alle 188 varer, som de skulle bruge til deres website. Vi matcher værdier med Bent Brandt på en række områder, og var da også begejstrede for beskeden om, at de besluttede sig for at samarbejde med os, fortæller Anette Nørskov Schultz, e-Commerce og Marketing Manager ved TEFCOLD.

    Udover Bent Brandt er TEFCOLDs nyåbnede webshop også blevet brugt af servicevirksomheder indenfor kølebranchen, fødevareproducenter samt professionelle niche-distributører.

    TEFCOLD tog ved årsskiftet deres nybyggede lager- og kontorfaciliteter i brug. Totalt er de oppe på i alt 12.500 kvadratmeter lagerfaciliteter og 1.500 kvadratmeter kontorfaciliteter i Viborg.

    Kontakt:

    Anette Nørskov Schultz
    E-commerce & Marketing Manager, TEFCOLD
    +45 88 44 13 67
    ans@tefcold.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fodevarer-ukendt-kolevirksomhed-vil-vaere-danmarks-hurtigste?releaseId=13573069