Pressemeddelelse fra Glad Grammofon ApS
I efteråret 1977 tog fem unge ambitiøse musikere i fusionsbandet PAKHUS 1 en pause fra deres omfattende koncert-aktiviteter for at gå i studiet og indspille deres første album …
Indspilningerne foregik i det legendariske Werner Studio, og de skulle være svendestykke for den senere kendte producer Michael Bruun. Alt så lovende ud – albummet blev færdiggjort i intens stemning med nogle af datidens unge stjerner som gæster, bl.a. Aske Bentzon …
Men albummet blev aldrig udsendt.
Årsagen var, at pladeselskabet Polygram Records midt i processen blev mere interesserede i at udgive et andet projekt, som to af musikerne – Klaus Kjellerup og Aage Hagen – var i gang med samtidig: Tøsedrengene.
Derfor måtte PAKHUS 1-albummet lide den skæbne at blive skrinlagt, mens Tøsedrengene som bekendt fortsatte karrieren. Indspilningerne henlå herefter i glemsel i 42 år, skjult nederst i tøjskuffer og flyttekasser hos guitarist Fredrik Søegaard, inden de ved et tilfælde så dagens lys igen i 2019.
Albummet er et brilliant vidnesbyrd fra en svunden musikalsk tid, “den store globale fusion”. Det er fra dengang, hvor unge musikere blandede alle genrer sammen: jazz, pop, rock, world, latin, folk – som regel instrumentalmusik – inden det hele sprængtes i stykker ved indgangen til 1980’erne, og en ny national bevidsthed opstod i dansk musik – den populære 80’er musik med bl.a. Tøsedrengene.
Dette musikalske nybrud blev årsag til, at PAKHUS 1’s album blev skrinlagt. Det rådes der bod på nu.
PAYSANO – the lost studio tapes 1977 udsendes på musiktjenesterne 14. juni af Glad Grammofon i samarbejde med The Orchard – knap 42 år efter det blev indspillet.
Mere info: 26271954. Se Klaus Kjellerup’s . Tidslinie, baggrund og fotos:
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-album—udgives-42-ar-efter-det-blev-indspillet?releaseId=13572978








