PRM / Alexandra Instituttet tilfører bestyrelsen to stærke kræfter

    Pressemeddelelse fra Alexandra Instituttet

    Med Anne-Sofie Nielsen får bestyrelsen et medlem med solid erfaring med digital og agil ledelse, samt anvendelsen af ny teknologi som intern og ekstern forandringsagent med brugeren i centrum.

    Med Marianne Knudsen udbygger bestyrelsen sin erfaring med digital transformation og digitalisering af produktydelserne – noget hun har arbejdet med gennem en årrække i Grundfos.

    Alexandra Instituttets bestyrelsesformand Steen M. Lynenskjold, der er CCO hos Terma siger:

    – Jeg er rigtig glad for, at Anne-Sofie Nielsen og Marianne Knudsen har sagt ja til at indgå i bestyrelsen. Med base i København vil Anne-Sofie hjælpe med at styrke vores netværk og profil i hovedstadsområdet, ud over at hendes faglige erfaringer er yderst relevante for os. Marianne kommer med en kæmpe erfaring i at bruge digitalisering til at få en stor industrivirksomhed som Grundfos bragt ind i en næste fase. Jeg ser frem til et godt samarbejde med Anne-Sofie og Marianne.

    De to nye medlemmer er indtråft i bestyrelsen mandag d. 29. april.

    Yderligere info:

    Anne-Sofie Nielsen, Chief Innovation Officer, nemlig.com
    Anne-Sofie er uddannet civilingeniør fra DTU i 2005, med speciale i “Safe & secure IT systems”. Hun har en baggrund fra Kofax/Kapow Software, inden hun i 2015 startede hos nemlig.com. Her har hun ansvaret for udvikling af website / app for nemlig.com, teknologievaluering samt tværgående innovations- og forretningsudviklingsprojekter. Hun har stor erfaring med digital og agil ledelse samt med anvendelsen af ny teknologi som intern og ekstern forandringsagent med brugeren i centrum.

    Marianne K. Knudsen, Group Vice President, Grundfos Global Water Utility Segment
    Marianne er uddannet på CBS i 2005. Hun startede sin karriere i konsulentbranchen – blandt andet hos PA Consulting Group – og har været med til at starte nye virksomheder op, inden hun i 2015 kom til Grundfos. Her har hun haft ansvaret for den digitale transformation og digitalisering af produktydelserne fra Grundfos, inden hun blev forfremmet til sit nuværende job med overordnet ansvar for et af de tre forretningssegmenter i Grundfos.

    Kontakt:

    Marketing and Communications Manager Marlene Nybro Thomsen tlf.: +45 27 28 48 01 email: marlene.thomsen@alexandra.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/alexandra-instituttet-tilforer-bestyrelsen-to-staerke-kraefter?releaseId=13573113