Pressemeddelelse fra Haderslev Kommune
I december 2018 vedtog Beskæftigelses- og Integrationsudvalget, Udvalget for Sundhed og Forebyggelse og Voksenudvalget at støtte projektet med 107.000 kr. årligt.
Efterfølgende har engagerede og dygtige frivillige i et samarbejde med Selvhjælp Haderslev og Frivilligsektionen i Center for Seksuelt Misbrugte Syddanmark arbejdet med at få tilbuddet op at stå. Tilbuddet er netop åbnet.
Formål med tilbuddet
Formålet er at tilbyde seksuelt misbrugte i barndommen med senfølger et tilbud, hvor der skabes positive relationer og netværk.
Hjælp og støtte tilbydes af frivillige personer gennem socialt samvær og individuelle samtaler.
Tilbuddet er ikke behandling, men da der som oftest er brug for andet og mere end behandling tilbydes et frivilligt tilbud med fokus på netværksdannelse og opbygning af tillid til andre.
Ib Thieme Rasmussen, bestyrelsesformand for Center for Seksuelt Misbrugte Syddanmark, Frivilligsektionen, glæder sig over samarbejdet med Selvhjælp Haderslev og de dygtige frivilliges store engagement:
“Det er en glæde at se, at mange dygtige frivillige har meldt sig for at yde en kvalificeret indsats til gavn for de mange voksne med senfølger efter seksuelt misbrug i barndommen. Med Selvhjælp Haderslev er der tillige fundet en lokal samarbejdspartner med rammer og erfaring for frivilligindsatser. Det giver tilsammen et godt fundament for kvalitet og udvikling af tilbuddet”
Tilbuddet vil i første omgang byde på:
Åben Café på Sundhedscentret i Vojens, Rådhuscentret 7, 6500 Vojens tirsdage i lige uger fra kl.16.00 – 18.00.
Åben Café i Selvhjælp Haderslev, Storegade 80, 6100 Haderslev torsdage i lige uger fra kl. 16.00 – 18.00.
Herudover vil der være mulighed for at deltage i selvhjælpsgrupper, hvor den voksne med senfølger efter seksuelt misbrug møder andre personer i en lignende situation. Der vil være frivillige personer tilknyttet selvhjælpsgrupperne. Der vil også være mulighed for individuelle samtaler med en frivillig.
I takt med behovet, vil tilbuddet kunne udvides også til andre geografiske dele af Haderslev Kommune
Leder af Selvhjælp Haderslev Inge Linnet, der koordinerer tilbuddet, er glad for at Selvhjælp Haderslev kan lægge hus til tilbuddet og medvirke ved udvikling af dette vigtige tilbud:
“Tilbuddet er i meget fin overensstemmelse med Selvhjælp Haderslevs øvrige aktiviteter og med samarbejdet med Center for Seksuelt Misbrugte Syddanmark, Frivilligsektionen, sikres en erfaringsmæssig ballast og gode efteruddannelsesmuligheder for de frivillige”
Kontakt:
Ib Thieme Rasmussen, CSM Syds Frivilligsektion, telefon 52 23 85 71
Inge Linnet, Selvhjælp Haderslev, telefon 74 52 83 30
Peter Chortsen Isak, afdelingsleder Haderslev Kommune, telefon 29 13 56 97
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-abner-nyt-tilbud-til-seksuelt-misbrugte-i-haderslev-kommune?releaseId=13573101








