PRM / 80-års jubilæum på Julemærkehjemmet Hobro: Kronprinsessen besøger Julemærkebørnene

    Pressemeddelelse fra Julemærkefonden

    Kronprinsesse Mary kommer på besøg, når Julemærkehjemmet i Hobro fejrer, at det er 80 år siden, de første børn fik ophold på det nordjyske Julemærkehjem.

    Kronprinsessen vil deltage i den officielle del af dagens program, og herefter bliver Kronprinsessen vist rundt på Julemærkehjemmet og vil blandt andet dyste mod børnene i paddeltennis.

    Pressen er velkommen!

    Arrangementet foregår torsdag d. 9. maj 2019 kl. 12:30 i hallen på Julemærkehjemmet Hobro, Amerikavej 40, 9500 Hobro.

    NB: Pressen skal være på plads på gårdspladsen kl. 12.00.

    Akkreditering

    Deltagelse kan kun ske ved tilmelding senest tirsdag den 7. maj 2019 til asbjorn.lindso@julemaerket.dk, hvor vi skal bruge følgende oplysninger:

    • Navn på medie
    • Titel og navn på de, der ønsker akkreditering

    Vi kan på dagen hjælpe med udtalelser fra børn og deres familier, der er i gang med eller har gennemført ophold på Julemærkehjemmet i Hobro.

    Fakta om Julemærkehjemmet Hobro

    • Julemærkehjemmet Hobro åbnede d. 18. maj 1939
    • Der er plads til 48 børn på Julemærkehjemmet Hobro
    • I alt er der fem Julemærkehjem i Danmark, der hvert år hjælper næsten 1.000 børn der kæmper med mistrivsel og lavt selvværd
    • Julemærkehjemmene har i mere end 100 år hjulpet udsatte børn

    Kontakt:

    Teamleder for kommunikation og presse Asbjørn Lindsø tlf.: 26893020 email: asbjorn.lindso@julemaerket.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/80-ars-jubilaeum-pa-julemaerkehjemmet-hobro-kronprinsessen-besoger-julemaerkebornene?releaseId=13573013