Pressemeddelelse fra Anders Andersen Rengøring
Erhvervsministeriet har netop nedsat et udvalg, der skal se på mulighederne for at udbrede FN’s Verdensmål hos danske virksomheder. Ifølge ministeriet er udvalget nedsat, fordi målene kommer til at spille en stor rolle i fremtidens erhvervsliv, og fordi der lige nu er rigtig mange danske virksomheder, der har fået øjnene op for mulighederne.
Ifølge ledelsesekspert Anders Drejer, professor ved Aalborg Universitet, er det en rigtig god idé at indarbejde verdensmålene som virksomhedsleder: – At arbejde med verdensmålene bliver et krav for at lave forretning i en moderne verden. Så stort bliver bæredygtighed og verdensmålene inden længe, og ledelsesmæssigt er man nødt til hele tiden at gentænke sin forretning og organisation for at fastholde en legitim plads i verden og dermed en legitim platform for at drive forretning. Risikoen er, at kunder og myndigheder ellers hurtigt vil dømme virksomheden ude, forklarer han.
Bæredygtighed vigtig for bank
og arbejder med Verdensmål og bæredygtighed, og de to virksomheder har netop indgået en aftale om særlig bæredygtig .
– Vi arbejder aktivt med verdensmålene i vores forretning, hvor vi blandt andet som det første rengøringsfirma herhjemme har opnået en fuld Svanemærkning. Vi er stolte over den tillid, som Arbejdernes Landsbank har vist os, fortæller Jørg Gøttler, der er kommunikationsansvarlig hos rengøringsfirmaet.
For Arbejdernes Landsbank er det helt afgørende, at leverandørerne udviser samfundsansvar, og derfor faldt valget på Anders Andersens Rengøring, der kunne levere den bedste samlede pakke. Blandt andet også i forhold til integrationen af de medarbejdere, der skulle overflyttes fra Arbejdernes Landsbank til rengøringsselskabet.
– Vi vil gerne behandle vores kunder, samarbejdspartnere og kollegaer på en god måde. Vi arbejder med principperne ansvarlighed, nærvær og enkelhed, og det skal vores leverandører også efterleve. Da vi søgte rengøringsfirmaer, var det helt afgørende for os, at de var fuldt Svanemærkede, og vi ville kun fortsætte dialogen med de virksomheder, der kunne leve op til det. Det gør vi blandt andet, fordi vi har et forretningsmål om, at minimum 50 procent af vores indkøb skal være Svanemærket inden 2019, fortæller Henrik Schneller, der er chef for Facility Management hos Arbejdernes Landsbank.
Ifølge professor Anders Drejer er det vigtigt for alle virksomheder at arbejde med bæredygtighed – også i brancher med små marginer og høj volumen. Bæredygtighed handler jo om at spare på ressourcerne, men også omkostningerne. Derfor begynder kloge virksomhedsledere med at fokusere på de verdensmål, der også bidrager til en sund bundlinje.
Kontakt:
Pressekontakt
Dennis Christensen
Mail: dch@epicent.dk
Telefon: 6167 7464
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ledelsesekspert-fns-verdensmal-kan-afgore-virksomheders-overlevelse?releaseId=13572509








