PRM / Nordjyske andelsboliger bliver revet væk

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Der er barberet mange dage af, hvor længe det tager at sælge en andelsbolig. I alle landets regioner går det væsentligt hurtigere nu.

    Tallene viser, at det ikke kun er i hovedstaden og i de andre storbyer, at andelsboliger sælger hurtigere end tidligere.

    I Region Nordjylland er salgstiden mere end halveret til kun 80 i dage, viser tallene for alle andelsboliger solgt via ejendomsmæglerne i 2018. I 2011 tog det 191 dage.

    “Vi har i øjeblikket stort set udsolgt af andelsboliger, fordi de bliver solgt som skuffesager, allerede inden de når at blive annonceret, ” siger ejendomsmægler Charlotte Skræm fra home Sæby.

    Populariteten mærkes også andre steder i landet.

    “Vi oplever, at andelsboligen er blevet mere populær, og vores ejendomsmæglere er begyndt at efterlyse andelsbolig-sælgere, ” siger Michael Dalsager, der er senior kommunikationskonsulent i Home-kæden.

    Det sker efter en periode, hvor det også er blevet mere populært at købe hus og lejlighed – blandt andet fordi renten er lav, mange er i job og generelt har folk fået flere penge at gøre med.

    “Det er nogle af de ting, der gør, at vi har råd til og tør drømme om egen bolig, ” siger Michael Dalsager.

    Fællesskab lokker

    Andelsboligerne tiltaler bredt blandt singler, børnefamilier og seniorer. Økonomi, praktik og fællesskab spiller ind, forklarer Home.

    Fællesskabet giver typisk også fordele, når det kommer til at holde foreningens boliger og arealer vedlige, fordi man ikke står alene med det. Og det er et plus for mange ældre og mange børnefamilier.

    “Der er rigtig mange fine andelsforeninger i Sæby, og en andelsbolig er ofte drømmeboligen for de ældre mennesker, der sælger deres villaer eller landejendomme, ” siger ejendomsmægler Charlotte Skræm.

    Andelsboliger solgt

    I 2018 blev der solgt 309 nordjyske andelsboliger hos ejendomsmæglerne, og det er flere end i 2011, hvor der blev solgt 236. Salget hos mæglerne var højest i 2015, hvor der blev solgt 479 andelsboliger.

    Men populariteten gør, at private salg og salg via venteliste i andelsforeningen er blevet mere almindeligt igen, især i hovedstaden og i de større byer, hvor der er ekstra stor konkurrence om de gode boliger.

    Fakta: Hvad er en andelsbolig?
    Med en andelsbolig køber du en andel af foreningen og får brugsret over en bolig.

    Med dit andelsbevis forpligter du dig til at betale husleje til foreningen, der dækker fællesudgifter og fælleslån i foreningen.

    Mens de fleste andelsboliger i de store byers centrum er lejligheder i etageejendomme, så er det andre steder ofte et række- eller kædehus.

    Salgstid (dage)

    2.011

    2012

    2013

    2014

    2015

    2016

    2017

    2018

    Region Hovedstaden

    99

    95

    89

    63

    44

    39

    39

    40

    Region Midtjylland

    191

    170

    177

    170

    155

    135

    113

    84

    Region Nordjylland

    191

    185

    188

    167

    166

    142

    171

    80

    Region Sjælland

    193

    193

    180

    172

    152

    138

    77

    61

    Region Syddanmark

    188

    180

    213

    204

    177

    173

    117

    100

    Kilde: Boligsiden/Home

    Kontakt:

    Presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nordjyske-andelsboliger-bliver-revet-vaek?releaseId=13572678