PRM / Gør stress til et valgkamps-tema

    Pressemeddelelse fra Krifa

    Stress belaster enkeltpersoner, men den er alles ansvar, og det signal mangler politikerne at sende, mener Søren Fibiger Olesen, der er formand for Krifa. Han har fulgt processen omkring Stresspanelet tæt og er ærgerlig over politikernes reaktioner på de anbefalinger, de selv har bedt om.

    – Der er rejst nogle vigtige problemstillinger i dag. Alligevel kommer de ansvarlige ministre mest af alt med intetsigende modtagelser af forslagene, og jeg frygter, at panelets arbejde er glemt i morgen. Jeg synes, vi som samfund og vælgere skal sige fra og kræve reelle tiltag. De fleste kender en stressramt og forstår alvoren, siger Krifas formand.

    Tid til handling

    Flere af forslagene er ellers konkrete nok til, at de kan handles på. Især den koordinerede indsats for forebyggelse og behandling er vigtig. Den indsats kan langt fra alle kommuner tilbyde den stressramte.

    Krifa har åbnet det digitale forløb, de selv har udviklet til stressramte, op, så alle kan bruge det. Fagforeningen mærker en efterspørgsel for stresshåndtering.

    – Vi ser en stressbølge, der kun tiltager. Der er ikke et quick fix, men vi skal starte et sted, og første skridt må være, at vores politikere kommer med handlingsforslag, siger Søren Fibiger Olesen.

    Kontakt:

    Kontakt: Formand, Krifa, Søren Fibiger Olesen 25444008, sfo@krifa.dk Presse: Anne Bjerregaard Bang, 51381896

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gor-stress-til-et-valgkamps-tema?releaseId=13572017