Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S
52-årige Michael Tamstrup er oprindeligt udlært i Danske Bank i København og tilbragte 20 år på Sjælland, før han i 2007 flyttede med familien til Sønderborg på grund af en stilling som filialdirektør i Nordeas Sønderborgafdeling. I 2015 blev dette job skiftet ud med en filialdirektørtitel hos Frøs Sparekasse – ligeledes i Sønderborg.
I dag bor Michael og hustruen gennem snart 30 år, Mette, i et byhus lige midt i Sønderborg. De to voksne sønner er flyttet hjemmefra.
“Vi er virkelig glade for at bo i Sønderborg. Her er utroligt smukt, og når man bor her, bliver det tydeligt, hvor meget der faktisk sker i området, og hvor vigtige store virksomheder som eksempelvis Danfoss og Linak er for lokalområdet. Også i Andelskassen kan vi i endnu højere grad være med til at gøre en forskel, og det passer fortrinligt med min egen indstilling, at vi er en lokal bank, der gør meget ud af at støtte små og store initiativer, som skaber glæde og sammenhold lokalt.”
I fritiden prioriterer Michael Tamstrup samværet med familie og gode venner højt, og han er også glad for at rejse. Han er desuden med i Sønderborg Erhvervsklub og Sønderborg Syd Rotaryklub, ligesom han følger Sønderjyske herrehåndbold meget tæt.
Kontakt:
Yderligere information
Ønskes yderligere information, kan kommunikationschef Tine Martlev Pallesen i Danske Andelskassers Bank kontaktes på telefon 87 99 30 33 eller mobil 23 72 55 70 eller pr. mail tmp@dabank.dk.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/michael-tamstrup-ny-centerdirektor-i-andelskassen-i-sonderborg?releaseId=13571714








