PRM / Midtjylland er finaleklar

    Pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen, IDA

    Det er ikke kun på grønsværen at Midtjylland har sikret sig en plads i en eftertragtet finale. Ved den regionale finale hos Grundfos har et hold fra Herningsholm Erhvervsgymnasium nemlig booket en plads til finalen i IDAs opfinderkonkurrence Science Cup i København.

    Holdet fra Herningsholm Erhvervsgymnasium har med deres finaleprojekt taget fat i et vigtigt samfundsemne og skabt en bæredygtig løsning. Deres projekt “LeafBeef” er et alternativt og mere bæredygtigt kødprodukt, der består af halvt oksekød og halvt vegetarisk alternativ.

    Lucas Lodahl, Freja Nielsen, Michael Graversen og Christian M. Andersen fra 2. z har ifølge dommerkomitéen lavet en gennemarbejdet opgave, med en god anvendelse af teori og naturvidenskabelige tests og undersøgelser. Desuden har holdet tænkt både nyt og anderledes samt sikret bæredygtighed ind i projektet.

    Nu kan de glade vindere fra Herningsholm Erhvervsgymnasium se frem til at dyste mod ni andre hold fra resten af landet ved finalen i Science Cup den 15.maj i Ingeniørforeningen i København.

    Fakta om Science Cup

    Science Cup er Ingeniørforeningens opfinderkonkurrence i biologi, kemi, fysik, teknologi og naturgeografi for gymnasieelever i 2. g i stx og htx, hvor eleverne skal præsentere deres naturvidenskabelige og innovative opgaver om et produkt, der kan løse et hverdagsproblem.

    I år deltager 203 gymnasieelever fordelt på 50 hold i semifinalerne, hvor de kæmper om en plads i Science Cup finalen, der finder sted den 15. maj 2019 i Ingeniørforeningen.

    Kontakt:

    23 65 09 69

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/midtjylland-er-finaleklar?releaseId=13571704