PRM / Aalborgensisk cykelhandler skudt ud af startblokken – officiel åbningsfest 4. april

    Pressemeddelelse fra Fri BikeShop

    Borgerne i Aalborg Kommune er blandt landets mest cykelglade folk, og det ses ikke kun på byens trafikerede cykelstier. Også hos cykelforhandlerne mærkes den stigende interesse for de tohjulede køretøjer – og hos den nyåbnede Fri BikeShop på Hobrovej løber de stærkt for at følge med efterspørgslen.

    – Det er overvældende, hvor god en start vi har fået. Vi har virkelig knoklet og har allerede nu været nødt til at ansatte tre ekstra mand for at kunne følge med, fortælleren forpustet Troels Vesterholt.

    Sammen med sønnerne Lasse og Steffen Vesterholt ejer han Fri BikeShop i Aalborg, der i forvejen har en butik på Strandvejen. Nu skal den nye og succesfulde udvidelse på Hobrovej fejres med en officiel åbningsfest torsdag den 4. april.

    – Vi vil gerne takke for den varme modtagelse og give lidt tilbage til kunderne. Derfor byder vi på kaffe, kage, øl og vand og smider en masse gode tilbud oveni. Det er en forsinket åbningsfest, fordi vi simpelthen har haft for travlt indtil nu, siger Troels Vesterholt.

    Topmoderniseret butik og værksted
    I de nye lyse lokaler tilbyder Fri BikeShop i Aalborg også det splinternye Fri BikeSmart-koncept, hvor kunderne kan købe og eje en elcykel for et fast, månedligt beløb. Det koncept kan man også blive klogere på den 4. april.

    – Det er en helt ny måde at eje elcykel på, som falder godt i tråd med vores kunders ønsker. Vi får flere og flere henvendelser fra kunder, der er interesserede i elcykler, men som er bekymrede over udgifterne i forbindelse med købet. Derfor har vi introduceret Fri BikeSmart-konceptet, og det vil der også være rig mulighed for at høre mere om til åbningsfesten, fortæller Troels Vesterholt.

    Gode besparelser
    Ud over kaffe, kage, øl og vand vil der også være gode besparelser at hente for kunderne. I dagens anledning trækker Fri BikeShop på Hobrovej nemlig op til 50 procent af prisen på udvalgte cykler og tilbehør.

    – Vi håber selvfølgelig at se så mange som muligt, og vi opfordrer alle til at svinge ind forbi til en øl og en god cykelsnak, siger Troels Vesterholt.

    Kontakt:

    Troels Vesterholt
    Medejer, Fri Bikeshop Aalborg
    (+45) 50 90 01 04
    info9000@fribikeshop.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aalborgensisk-cykelhandler-skudt-ud-af-startblokken—officiel-abningsfest-4-april?releaseId=13571345