PRM / Frivillige fællesskaber får støtte

    Pressemeddelelse fra SEAS-NVE

    Næsten 700 har søgt om at få andel i forårets donationer og det fortæller en god historie om et unikt engagement i vores landsdel, lyder det fra administrerende direktør i SEAS-NVE, Jesper Hjulmand:

    – Det er et fantastisk engagement, der ligger i de her fællesskaber og hver gang vi uddeler donationerne, bliver jeg begejstret og glad fordi, der bliver lagt så utrolig meget god energi i at styrke fællesskaberne lokalt i regionen, siger han og tilføjer:

    – Der vokser utrolig meget positivt ud af frivilligt arbejde og jeg er glad for, at vi har mulighed for at give en lille del af dem en økonomisk håndsrækning, der kan gøre arbejdet lidt nemmere.

    SEAS-NVE har uddelt donationer siden 2013, og det er i alt blevet til 120 håndsrækninger á 10.000 kroner. Med årets 686 donationsansøgninger er den hidtidige rekord fra 2016 på 647 ansøgninger slået.

    Næste uddeling er til efteråret og du kan se mere om, hvordan du søger og hvilke fællesskaber, der tidligere har modtaget donationer på www.seas-nve.dk/donation.

    Donationsmodtagere forår 2019

    Odsherred Svømmeklub, 4560 Vig

    Varmelagner og redningsdukker til oplæring af børnemedlemmer i livredning, og hvordan man skal agere ved ulykker i vand.

    Slagelse Rideklub, 4200 Slagelse

    Indkøb af brugt vandvogn, der kan samle regnvand fra taget til ridebunden i ridehuset og på den måde markant minimere det daglige vandforbrug på 3-6000 liter.

    Mødrehjælpen Lokalforening Ringsted, 4100 Ringsted
    Støtte til redskaber, fiskenet, spand, skovl og tæpper til fællesskabende aktiviteter i den nystartede forening for sårbare familier.

    Foreningen Orange Makers, 4000 Roskilde

    Stort deleværksted og en REPAIR CAFÉ, hvor alle kan komme og få fikset ting, der er gået i stykker.

    Køge Fælles Jord, 4600 Køge
    UV resistent kvalitetsplastik, højbede og planteborde til 400 m2 drivhus, hvor der skal dyrkes yoga og grøntsager

    Fejøforeningen, 4944 Fejø

    Nyt aktivitetsområde til børn og voksne på Vesterby Havn på Fejø

    Havdrup Tennis Klub, 4622 Havdrup

    Hjælp til genopbygning af nedbrændt klubhus.

    Foreningen Dalby Forsamlingshus, 4690 Haslev
    Nyt scenetæppe til glæde for alle brugere af forsamlingshuset

    Karl af Riise Spejderne (Det Danske Spejderkorps), 4180 Sorø

    Bålhytte og multifunktionelt uderum, der indbyder til overnatning, spejderarbejde, undervisning, socialt samvær i det fri og madlavning under alle vejrforhold.

    Grundejerforeningen Engmosen, 4160 Herlufmagle

    Etablering af udsigtsplateau med borde og bænke på en jordhøj med udsigt over mose.

    Kontakt:

    SEAS-NVE’s pressevagt, telefon 21 70 31 01

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/frivillige-faellesskaber-far-stotte?releaseId=13571149