PRM / DEAS løfter omsætningen

    Pressemeddelelse fra DEAS

    “Vi kommer styrket ud af 2018 med en unik position på markedet og med to stærke tilbud til kunderne, nemlig asset management og ejendomsadministration. Derudover har vi nu et langt mere effektivt leveranceapparat til vores kunder. Vi har opnået en tilfredsstillende vækst og omsætning i 2018. Når det er sagt, så har vi også haft relativt høje omkostninger, bl.a. forbundet med vores køb af Nordea Ejendomme, der uundgåeligt påvirker selskabets indtjening og bundlinje,” siger Henrik Dahl Jeppesen, CEO i DEAS-koncernen.

    Opkøb af Nordea Ejendomme styrker det samlede værditilbud

    DEAS overtog i november 2018 Nordea Ejendomme og tog et stort skridt på vejen mod at blive investorernes foretrukne samarbejdspartner inden for både asset management og ejendomsadministration.

    “DEAS har nu en meget stærk platform for at tilbyde kunderne en samarbejdspartner, der kan eksekvere professionelt på tværs af hele værdikæden i ejendomsforvaltning. Det er et unikt værditilbud til det danske ejendomsmarked og noget, som vi oplever et stigende behov for,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

    DEAS har siden overtagelsen investeret i at opbygge et stærkt og kompetent asset management-team samt sikre en god integration af de over 90 nye medarbejdere fra Nordea Ejendomme.

    Investeringer i forbedret servicering af lejere og kunder

    DEAS startede i 2017 et projekt, der skulle styrke virksomhedens topprioriteter: kundeservice, kvalitet og effektivitet. Projektet, der kaldes ‘New Ways of Working’, fortsatte i 2018 og har indebåret en omfattende omstilling i måden, DEAS producerer leverancer på, herunder effektiv produktionsplanlægning, team-arbejde og konstant fokus på forbedringer.

    “Vi mærker nu resultaterne af de mange indsatser, som vores dygtige medarbejdere yder. Vores igangværende lejer-undersøgelse indikerer fx en klar forbedring i vores lejeres tilfredshed. Det er et tydeligt bevis på, at vores investeringer i medarbejdere, mere effektive processer og nye måder at arbejde på giver konkrete resultater og forbedringer,” siger Henrik Dahl Jeppesen.

    DEAS-koncernen forventer at vinde markedsandele inden for kerneområderne ejendomsadministration og asset management.

    “Omkring 40 % af vores omsætning kommer fra vores oprindelige kerneforretning, ejendomsadministration. Her har vi pt. en markedsandel på lidt under 9 % fordelt på de ejendomssegmenter, som vi konkurrerer i, og den forventer vi at øge i de kommende år. Markedet for asset management er i stor vækst, og her har vi også et stærkt fundament for at vinde markedsandele,” slutter Henrik Dahl Jeppesen.

    For mere information
    CEO/adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, mobil 27 90 10 35

    Nøgletal for DEAS-koncernen

    TDKK 2018 2017 20162015 2014
    Omsætning 550.886 525.766 501.216 451.398 416.670
    Omsætningsvækst, procentvis 4,8% 4,9% 11,0% 8,3% 6,8%
    EBITDA 36.860 47.043 45.371 27.775 42.916
    Resultat af primær drift 15.144 27.518 27.964 10.343 26.175
    Finansielle poster, netto -8.578 -9.283 -9.733 -4.714 -346
    Årets resultat 2.879 10.664 11.810 8.314 18.550

    De økonomiske nøgletal for DEAS-koncernen er også vedlagt

    Kontakt:

    CEO/adm. direktør Henrik Dahl Jeppesen, mobil 27 90 10 35

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/deas-lofter-omsaetningen?releaseId=13570986