PRM / Topdanmarks pensionsselskab har vokseværk

    Pressemeddelelse fra Topdanmark A/S

    Topdanmarks pensionsselskab har vokseværk, viser nye skøn fra selskabet selv. Fra 2014 til 2018 er Topdanmark Liv vokset i markedsandel fra under 5,8 procent til 9-10 procent i 2018.

    Årsagen er blandt andet, at Topdanmark fokuserer på god kundeservice, gode afkast, lave omkostninger og på, at kunderne er tilfredse.

    “Vi er ikke længere primært et skadeforsikringsselskab. Som det eneste selskab i Danmark har vi både en solid skadeforsikringsforretning og en solid pensionsforretning. Samtidig gør vores medarbejdere en stor indsats for, at kunderne er tilfredse,” siger Vivian Byrholt, administrerende direktør for Topdanmark Liv.

    Topdanmark vil vokse mere
    Under slagordene “et Topdanmark” er selskabets mål, at pensionsselskabet skal vokse endnu mere.

    “Udadtil har mange nok opfattet Topdanmark som primært et skadeforsikringsselskab. Men vi er både et pensionsselskab og et skadeforsikringsselskab, og der er gode muligheder for, at pensionsselskabet kan vokse endnu mere,” siger Vivian Byrholt.

    Konkurrenter får kamp til stregen
    Fremover vil Topdanmark Liv give konkurrenter kamp til stregen. Topdanmark satser på at få endnu flere især mindre virksomheder til at vælge selskabet som leverandør af pensionsordninger til deres ansatte.

    Tallene for markedsandele er et skøn, fordi nogle af konkurrenterne først offentliggør regnskab sent i foråret, hvorefter de endelige markedsandele for branchen beregnes af Forsikring & Pension.

    Grafikkerne viser:

    Kundernes samlede depot i kroner per år
    Kundernes samlede indbetalinger i kroner per år

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/topdanmarks-pensionsselskab-har-voksevaerk?releaseId=13570738