PRM / Danskerne vil læse med i deres egne sygehusjournaler

    Pressemeddelelse fra sundhed.dk

    Flere og flere borgere læser med i egen journal, når de har været indlagt på et offentligt hospital. Det viser tal fra sundhed.dks kendskabsundersøgelse, som er foretaget hvert år tilbage til 2012.

    I undersøgelsen har man spurgt 1018 danskere, om man har prøvet at læse med i egen sygehusjournal på nettet. Til det spørgsmål svarede 29 procent af de adspurgte ja i 2012. Til det samme spørgsmål svarede 55 procent ja i 2018.

    Flere danskere er altså blevet klar over, at de kan læse med i deres egen journal og har interesse i at vide, hvad de fejler, og hvilken behandlingsplan, der er blevet lagt.

    Tallene i sundhed.dks kendskabsundersøgelse dækker over sygehusjournal på nettet generelt og ikke kun specifikt via det, der hedder e-journalen på sundhed.dk. Det kan altså også være fx på min sundhedsplatform, at borgerne har læst deres journal.

    Men antallet af besøgende på e-journalen på sundhed.dk bliver ved med at vokse. Således blev der i januar 2019 sat rekord med 248.000 unikke besøgende sammenlignet med 184.000 unikke besøgende i december 2018, 170.000 unikke besøgende i november 2018og 199.000 unikke besøgende i oktober 2018, som var rekord for dette år.

    Kontakt:

    Presseansvarlig Christina Ove Holm tlf.: 40961418 email: coh@sundhed.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/danskerne-vil-laese-med-i-deres-egne-sygehusjournaler?releaseId=13570607