Pressemeddelelse fra GF Forsikring a/s
Den 8. marts slår Thorvald Ellegaard Arena dørene op for finalen i GF Fondens skoleturnering for elever i 7. klasse. Og vi kan godt love, at der bliver kamp til stregen, når de fire bedste klasser skal kæmpe om medaljer og pengepræmier til klassekassen.
Hen over efteråret har cirka 800 elever fra 36 deltagende klasser fra skoler i og omkring den fynske hovedstad deltaget i skoleturneringen, der er den største af sin art i Danmark.
Cykelkonkurrencen startede den 24. januar, og siden er der kørt ni indledende runder for at finde frem til finalefeltet i turneringen. Her har eleverne testet deres færdigheder med tidskørsel og balanceevner på cykel.
Efter de indledende runder er det 7.d fra Nordagerskolen i Ringe, der fører konkurrencen med 898,18 point og er favorit til at løbe med førstepladsen. På andenpladsen er det Højmeskolens 7.a med 903,87 point og på tredje- og fjerdepladsen er det Sanderumskolens 7.a og 7.b med henholdsvist 928,73 og 930,95 point.
30 frivillige fra Cykling Odense med ildsjælen Allan Poulsen i spidsen har gjort det enorme arrangement muligt. GF Fonden er sponsor for skoleturneringerne for elever i 6., 7. og 8. klasse. Skoleturneringen skal bidrage til, at en masse børn får større cykelsikkerhed og cykelglæde og dermed blive bedre og mere sikre cyklister. Se mere om turneringen .
Fra kl. 11.45 vil finalen blive overværet af:
- Direktør i Sundheds- og Kulturforvaltningen, Bente Graversen, Aalborg
- Direktør for Sundhed, Kultur og Omsorg, Erik Mouritsen, Randers
- Direktør for børn og Kultur, Jørn Henriksen, Esbjerg
- Direktør for Kultur og Borgerservice, Kirsten Jørgensen, Aarhus
- Direktør for Kultur- og Fritidsforvaltningen, Mette Touborg, København
- Direktør i By- og kulturforvaltningen, Anne Velling, Odense.
Pressen er inviteret til præmieoverrækkelsen og er også velkommen til at overvære selve turneringen fredag 8. marts 2019 på Højstrupvej 9, 5200 Odense V.
Programmet er:
- 08.45: Klasserne ankommer til Thorvald Ellegaard Arena
- 09.00: Jane Jegind, rådmand (V) åbner finalen
- 09.20: Finalen starter
- 11.45: Rundvisning af repræsentanter fra de seks største byer i Danmark
- 12.00: Finalen afgøres
- 12.30: Præmieoverrækkelse v/ Michael Johansen, chefkonsulent i Odense Kommune, Fritid og Eliteidræt og Claus Hanfgarn, forretningsfører i GF Fyn.
Kontakt:
Konsulent Pernille Andersen, GF Fonden, mobil 23 63 17 17, pern@gftrafiksikker.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fredag-8-marts-finale-i-stor-cykelturnering-for-7-klasser?releaseId=13569751








