PRM / Tilbagekaldelse af hjemmesko

    Pressemeddelelse fra Salling Group

    Salling Group tilbagekalder en hjemmesko, ballerina i strik m. kvast, der er solgt i et mindre parti i føtex og Bilka. Det sker, da hjemmeskoen er pyntet med kaninpels. Brug af kaninpels er fuldt lovlig, men er i strid med Salling Group egne regler på området.

    – Vi har en klar politik, og vi accepterer ikke produkter, der er fremstillet af eller pyntet med ægte pels. Produktet er naturligvis ikke købt eller bestilt med ægte pels. Det er bestilt med pynte-kvast af polyester hos leverandøren, så også af denne årsag, er forekomsten uacceptabel. Og derfor trækker vi skoene tilbage, fortæller Signe Jensen, produktchef på sko i Salling Group.

    Det er dyreværnsforeningen Anima, som har gjort Salling Group opmærksom på forekomsten af ægte pels.

    – Vi er glade for, at Anima har bemærket, at produktet ikke lever op til vores standarder og klare regler. Vi kontrollerer løbende vores produkter, men vi vil selvfølgelig benytte anledningen til at gennemgå vores producerer og arbejdsgange samt kommunikationen med leverandører, deres produktion og mærkning, så vi tilsikrer, at vi fremover udelukkende har tekstilvarer, der overholder vores regler, uddyber Signe Jensen.

    Kunder, der må have købt hjemmeskoene, er velkomne til at aflevere skoene tilbage i butikkerne – og få deres penge retur. Det kan ske uden forevisning af bon.

    Salling Groups politik vedr. dyrevelfærd for tekstil og nonfood:https://storage.sallinggroup.com/media/2050/animal-welfare_tex_nf.pdf

    – – – – –

    Vareinfo:

    Varenummer: ballerina i strik m. kvast – solgt i føtex og Bilka

    – 674285001 (ROSA)

    – 674285002 (GRÅ)

    Kontakt:

    Salling Group Group Communication tlf.: 8778 5002 email: press@sallinggroup.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tilbagekaldelse-af-hjemmesko?releaseId=13569458