PRM / Årets første danske kartofler i butikkerne i morgen

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    I morgen bliver det muligt at smage de første nye danske kartofler i år. De er avlet af Karl Larsen på Fyn, og det er Coop, der har købt dem.

    De vil derfor kunne købes i morgen – lørdag den 2. marts – i udvalgte Kvickly, SuperBrugsen og Irma-butikker på Sjælland og i hovedstadsområdet.

    Der bliver udbudt i alt 280 bakker a 200 gram. Prisen er 125 kr. pr. bakke.

    Sidste år kom de første danske kartofler i butikkerne en uge senere, nemlig 8. marts.

    Yderligere information:

    Indkøber Thomas Skjoldby, Coop Frugt og Grønt, 5221 4098

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/arets-forste-danske-kartofler-i-butikkerne-i-morgen?releaseId=13569382