Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet: Health
Happy af Pharell Williams blæser ud af højtalerne og dansegulvet er proppet. Og det er der en god grund til. Netop den sang indeholder lige præcis det, der skal til for, at vi får lyst til at bevæge os til musikken.
Følelsen af ‘groove’, det vil sige lysten til at bevæge sig til musik, afhænger nemlig af, hvor kompleks musikken er og der ser det ud til, at “Happy” rammer et sweet spot. Et nyt studie fra Center for Music in the Brain, under ledelse af professor og centerleder Peter Vuust, har undersøgt, hvilken betydning kompleksitet i rytmer og akkorder har for vores lyst til at bevæge os.
I studiet, der netop er udkommet i PlosOne, gennemførte 201 personer i alderen 17-70 år en netbaseret undersøgelse, hvor de skulle give karakter til små musikstykker i forhold til, om de kunne lide det, de hørte, og om de fik lyst til at bevæge sig. Både rytmen og akkorderne i musikstykkerne var karakteriseret af enten lav, medium eller høj kompleksitet.
Sweet spots skal hjælpe syge
Det viste sig, at deltagerne tydeligt foretrak en medium grad af kompleksitet i forhold til rytmen, som hverken måtte være for simpel eller for kompliceret.
“Det interessante ved resultaterne er, at akkorderne også har betydning for, hvor meget vi får lyst til at bevæge os til musik. Det sker indirekte gennem, hvor meget vi nyder musikken,” fortæller Peter Vuust.
Studiet viste, at hvis akkorderne har en medium kompleksitet, som eksempelvis er typisk i funk- og soulmusik, så får man mere lyst til at bevæge sig end, når akkorderne er meget komplekse, fordi man oplever større nydelse ved dem.
Resultaterne giver vigtig ny viden om, hvorfor vi bevæger os til musik, og ifølge Peter Vuust har forskningen også perspektiver for patienter med Parkinson.
“Forskning viser, at patienter med Parkinson har lettere ved at bevæge sig til musik. På længere sigt kan vi bruge den nye viden til at designe musik, der rammer de rytmiske sweet spots hos disse patienter til potential gavn for deres rehabilitering” forklarer han.
Bag om forskningsresultatet:
Studietype: Netbaseret undersøgelse.
Samarbejdspartnere: Forskere fra Concordia University, Montreal, Quebec, Canada
Ekstern finansiering: Danmarks Grundforskningsfond, Fonds de Recherche du Québec – Nature et technologies,Erasmus Mundus Student Exchange Network in Auditory Cognitive Neuroscience,the Natural Sciences and Engineering Research Council of Canada
Den videnskabelige artikel er offentliggjort i PlosOne.
Kontakt
Professor og centerleder
Aarhus Universitet, Institut for Klinisk Medicin, Center for Music in the Brain
78 46 16 17
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vi-danser-nar-musikken-er-tilpas-funky?releaseId=13569254
