PRM / Tegnestuen SCHØNHERR vinder betonbranchens svar på Oscar-statuetten

    Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

    Tegnestuen SCHØNHERR a/s er i dag ejet af Rikke Juul Gram og Nina Jensen. De er årets vindere af Betonelement-Prisen for Filsø i Varde. Broen omkring Filsø er udviklet i et samarbejde mellem Realdania, Aage V. Jensen Naturfond og Naturstyrelsen.

    SCHØNHERR har rådgivet og tegnet broprojektet, som skaber ny adgang for alle til Filsøs storslåede natur.

    – Det betyder enormt meget for os, når vores arbejde bliver anerkendt. Filsøprojektet har virkelig været en holdindsats, og vi deler glæden med både vores bygherrer og entreprenører. Landskabsarkitekturen handler netop om iscenesættelse af det offentlige fællesskab – det vi alle deler med hinanden. Prisen for Filsø, er i virkeligheden er en pris til fællesskabet og naturen. Det er vi stolte af, fortæller kreativ direktør Rikke Juul Gram sammen med hendes associerede partner Rasmus Stougaard og projektleder Anders Heeland Madsen, som alle tre er en del af landskabsarkitektfirmaet SCHØNHERR.

    Naturens panorama er inspiration

    2011 satte Aage V. Jensen Naturfond sig for at genskabe søen gennem ét af danmarkshistoriens største naturgenopretningsprojekter. Rikke Juul Gram fortæller, hvordan søens enorme vandspejl bliver gjort tilgængeligt for alle gennem broens ovale form, som understøtter blikkets bevægelse over landskab og horisont.

    – Efter at landbrugets lige og maskinelle linjer havde besat området frem til 2011, hvor der blev sat de første streger på broen, blev det muligt at genintroducere de panorerende bevægelser fra lettende fugleflokke i en organisk struktur. Men den Vesterhavske indlandsnatur kan vise tænder, særligt om vinteren. Derfor skulle broen have en robusthed, som oplagt var mulig i beton, fortæller Rikke Juul Gram.

    En naturoplevelse ud over det sædvanlige

    Om Filsø-projektet fortæller formanden for Betonelement-Prisens jury og adm. direktør på Dansk Arkitektur Center, Kent Martinussen, om en unik komposition af natur og betonelementer.

    – Filsø er et unikt eksempel på, at hvordan betonelementer kan kombineres med smuk natur. SCHØNHERR har ved brug af betonelementer formået at skabe en mesterlig

    forbindelse mellem naturens egne former og betonen. Det føles nærmest, at man som besøgende i stand til at gribe himlen, horisonten og et enestående naturlandskab i ét blik og en sammenhængende bevægelse. Derfor skal de have prisen i år, siger Kent Martinussen.

    Juryen fremhæver også, hvordan broen afspejler landskabsarkitekturen på det højeste niveau. Og på hvordan industrielt præfabrikerede betonelementer kan udgøre et såvel konstruktivt som æstetisk bærende element i en samlet landskabsarkitektonisk komposition.

    Læs mere om Betonelement-Prisen på www.bef.dk

    Kontakt:

    Rikke Juul Gram, partner/kreativ direktør i SCHØNHERR, landskabsarkitekt MAA, mobil: 2019 7606, rjg@schonherr.dk

    Rasmus Stougaard, associeret partner i SCHØNHERR, arkitekt MAA, mobil: 2510 7845, ras@schonherr.dk

    Kent Martinussen, formand for Betonelement-Prisens bedømmelsesudvalg, mobil: 32 57 19 30, km@dac.dk

    Pernille Nyegaard, chefkonsulent for Betonelement-Foreningen i Dansk Byggeri, mobil: 61928215, pny@danskbyggeri.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tegnestuen-schonherr-vinder-betonbranchens-svar-pa-oscar-statuetten?releaseId=13568865