PRM / Dansk sangskriver, skriver TRIBUTE til ABBA

    Pressemeddelelse fra Crea Records

    Det må være meget få mennesker på denne klode, der ikke kender til ABBA. Eller rettere sagt: har oplevet ABBA og deres musik. For sådan er det med den svenske kvartet, som gennem en halv snes år, bød på en lind strøm af musik, der hverken før eller siden har haft sin lige.

    Udover den særlige klang og karisma, som de to charmerende front-kvinder, Agnetha Fältskog og Anni-Frid Lyngstad, i høj grad var ansvarlig for, stod musikerne Björn Ulvaeus og Benny Andersson for melodier, som ikke blot var elegante, men ret beset både betagende og uafrystelige.

    Fra den glamourøse jazz til pop/rockgenren for alvor gjorde sit indtog, var melodierne i højsædet – fra Irving Berlin og George Gershwin til Burt Bacharach og The Beatles.

    For de fleste, der oplevede ABBA’s huseren på verdensscenen, var deres musik et soundtrack til livet, og efterfølgende har de utallige genudgivelser – plus alle former for hyldestkoncerter – være med til at genoplive ABBA – til glæde for såvel de ældre som de nye generationer af musiklyttere.

    LECIA’s hyldest til ABBA

    For den danske sangerinde Lecia Jønsson har ABBA ikke blot tjent til glæde og inspiration. Den svenske gruppe har på mange måder kørt parallelt med hendes egen karriere. I hvert fald har Lecia bevæget sig i samme populærmusikalske univers, hvor hun har sat sine spor i kraft af duoerne Lecia & Lucienne og Laban – samt sine egne projekter. Og det har ikke blot været den fine stemme, der har skabt hendes identitet, det har i høj grad også været hendes sans for at skrive sange med stil, originalitet og en udpræget melodiøs substans.

    Så hvis nogen skulle kunne skabe en hyldestsang til ABBA, så må det være Lecia.
    Inspirationen kom til hende for et par år siden, og i tæt samarbejde med producer, Sten Lindegaard, der p.t. producerer på topniveau i Tyskland, foreligger sangen nu, indspillet af sangerinden selv og den studiegruppe, som kalder sig MoveOver, og som også rummer lillesøster, Lucienne Holritz.

    Sangen “ABBA We Love You Forever” fanger den legendariske gruppes lyd og melodiske linjer, uden at der tale om plagiat, og dertil rummer teksten fine referencer til en række titler, uden at det virker fortænkt. Alt falder naturligt. Sangen er kort sagt skabt af ægte kærlighed, og det er jo som bekendt herfra al sød musik opstår.

    Kjeld Frandsen

    Musikjournalist

    Januar 2019

    Titel: “ABBA We Love You Forever”/Single
    Musik & tekst: Lecia Jønsson
    Kunstner: MoveOve
    MoveOver/sangere: Lucienne Holritz /Lecia Jønsson
    Producer og arrangør: Lecia Jønsson/Sten Lindegaard
    Release dato: 8. februar 2019
    Label: CreaRecords

    www.crearecords.com
    Download on iTunes, Spotify a.o.

    Kontakt:

    CreaRecords
    Lecia Jønsson
    Kalvehave 8A
    Sneslev
    4100 Denmark
    www.crearecords.com
    Phone: +45 2336 5810 /43539707
    email: press@crearecords.com / LJ@crearecords.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-sangskriver-skriver-tribute-til-abba?releaseId=13568225