Pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen, IDA
To ud af tre it-professionelle i Ingeniørforeningen, IDAs it-panel er ikke begejstrede for lovforslaget om at give Center for Cybersikkerhed (CFCS) mulighed for at tvinge samfundsvigtige virksomheder til at underlægge sig centerets netovervågningstjeneste.
Formanden for Ingeniørforeningens fagtekniske selskab IDA IT Kåre Løvgren deler bekymringerne, og mener, at de øgede beføjelser går alt for vidt.
“Det bliver alt for omfangsrigt, og i sidste ende er den øgede overvågning en indskrænkelse af den personlige frihed. Derfor er det afgørende vigtigt, at der indskrives en specifik beskrivelse af, hvilke virksomheder og hvilke funktioner i kommuner, regioner og kommuner, der eventuelt vil kunne høre under denne definition – og dermed blive ramt af påbud. Alt andet virker absurd,” siger han.
I lovforslaget er det ikke klart defineret, hvad en samfundsvigtig virksomhed er, eller hvilke kriterier CFCS vil anvende, og det efterlader et mudret billede, hvor det kan være svært at få øje på de demokratiske værdier, mener Kåre Løvgren.
“To ud af tre it-professionelle bakker op om, at CFCS skal have lov til at påbyde virksomheder og myndigheder at være med i sensornetværket, hvis det alene sker i særlige og lovdefinerede tilfælde. Her er det nuværende udkast alt for elastisk, og sikrer ikke den nødvendige definition af hvilke områder, der skal betegnes som kritisk infrastruktur. Her burde lovforslaget i langt højere grad basere sig på åbenhed. Som der er nu, kan alle virksomheder blive omfattet, og det virker som om, at det er gået alt for stærkt med få lavet lovudkastet,” siger han.
Hvad tænker du om forslaget om at udvide sensornetværkets funktion?
Helt uenig | Uenig | Hverken eller | Enig | Helt enig | Ved ikke | I alt | |
CFCS skal i alle tilfælde have lov til at udvide funktionaliteten, herunder også i forbindelse med påbud | 24 % | 40 % | 12 % | 8 % | 9 % | 7 % | 100 % |
Kilde: IDA Analyse (2019): Ny lov for CFCS – en analyse blandt IDAs it-politiske panel, som består af 241 it-professionelle.Heraf har 135 svaret.
Hvad tænker du om, ar CFCS får mulighed for at påbyde myndigheder og virksomheder at tilslutte sig sensornetværket.
Antal | Procent | |
CFCS skal have lov til at påbyde virksomheder/myndigheder at være med i sensornetværket | 14 | 11 % |
CFCS skal have lov til at påbyde virksomheder/myndigheder at være med i sensornetværket – forudsat det alene sker i særlige og lovdefinerede tilfælde | 84 | 63 % |
CFCS skal ikke have lov til at påbyde virksomheder/myndigheder at være med i sensornetværket | 32 | 24 % |
Ved ikke | 3 | 2 % |
Ønsker ikke at svare | 0 | 0 % |
I alt | 133 | 100 % |
Kilde: IDA Analyse (2019): Ny lov for CFCS – en analyse blandt IDAs it-politiske panel, som består af 241 it-professionelle. Heraf har 135 svaret
Kontakt:
Ulrik Frandsen 23 65 09 69
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-lov-om-cybersikkerhed-er-for-vidtraekkende?releaseId=13568399








