PRM / Tjek din kommune: Se hvor lejlighederne stiger og falder mest

    Pressemeddelelse fra Bolighed

    I både Aarhus og Odense forventes prisstigninger i det næste år, mens ejerlejligheder i Aalborg og København vil falde i værdi. I alle hovedstadens postnumre bliver prisfaldet dog afløst af prisstigninger i 2020. Men i Aalborg vil priserne stadig være lavere i 2020.

    – Det skyldes, at flere forskellige ting påvirker værdierne i de næste par år. Nye stramme låneregler har gjort det svært at blive godkendt til de billigste lån. Samtidig vil der være en tendens til, at flere ønsker at købe før 2021, så de kan nå at få glæde af skatterabatten, som er en del af boligskatteaftalen, siger administrerende direktør for Bolighed.dk, Christian Jaspers.


    Fald i København men stigninger i kommunerne omkring hovedstaden

    Postnummer 2150 Nordhavn har tidligere været det postnummer med allermest fart på prisstigningerne, men nu ser 2150 Nordhavn ud til at få det største fald. Her vil en gennemsnitlig lejlighed på 85 kvm. falde med omkring 75.000 kr.

    Efterspørgslen på lejligheder i de store byer vil fortsat være stor, og i alle kommunerne omkring København vil det give værdistigninger. Et attraktivt byliv, arbejdspladser og uddannelsesinstitutioner vil fortsætte med at tiltrække købere. Det indgår i Boligheds prognose sammen med de generelle konjunkturer på boligmarkedet, forventninger til renteudviklingen og tal for beskæftigelsen. Udregningerne tager udgangspunkt i en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvadratmeter.

    – De lave renter og den høje beskæftigelse bidrager til, at ejerlejlighederne i de store byer vil stige i værdi, når vi kommer ind i 2020, men det er usikkert, hvor meget de nye boligskatter kommer til at påvirke priserne efter 2021, siger Christian Jaspers.

    Her på kortet kan du klikke på din kommune og se, hvor stor værdistigningen bliver for en gennemsnitlig ejerlejlighed på 85 kvm.

    Du kan også finde en prognose for præcis din lejlighed for de næste 12 og 24 måneder ved at søge på din egen adresse på bolighed.dk

    Priserne falder i København og Aalborg

    Postnummer 2150 Nordhavn har tidligere været det postnummer med allermest fart på prisstigningerne, men nu ser 2150 Nordhavn ud til at få det største fald.

    Top 5 over postnumre med største fald i år *

    1. 2150 Nordhavn – 76.330 kr.

    2. 1000-1499 Kbh. K – 68.190 kr.

    3. 1800-1999 Frederiksberg – 64.226 kr.

    4. 1500-1799 Kbh. V – 62.228 kr.

    5. 2100 Kbh. Ø – 60.804 kr.

    *For en ejerlejlighed på 85 kvadratmeter

    Nedenfor kan du for henholdsvis Aarhus, Odense og Aalborg se de postnumre, hvor ejere af lejligheder kan forvente de største værdiændringer i 2019.

    Aarhus: Postnumre med største værdistigninger*

    1. 8000 Aarhus C 12.132 kr.

    2. 8200 Aarhus N 11.161 kr.

    3. 8381 Tilst 9.792 kr.

    4. 8210 Aarhus V 9.681 kr.

    5. 8320 Mårslet 9.128 kr.

    *For en ejerlejlighed på 85 kvadratmeter

    Odense: Postnumre med største værdistigninger*

    1. 5000 Odense C 47.876 kr.

    2. 5230 Odense M 45.585 kr.

    3. 5220 Odense SØ 38.197 kr.

    4. 5200 Odense V 36.123 kr.

    5. 5260 Odense S 31.425 kr.

    *For en ejerlejlighed på 85 kvadratmeter

    Aalborg: Postnumre med største værdifald*

    1. 9220 Aalborg Øst – 46.064 kr.

    2. 9000 Aalborg – 41.286 kr.

    3. 9400 Nørresundby – 37.546 kr.

    4. 9210 Aalborg SØ – 30.786 kr.

    5. 9200 Aalborg SV – 29.275 kr.

    *For en ejerlejlighed på 85 kvadratmeter

    Kontakt:

    Trine Jakobsen
    Presseansvarlig
    Mobil: 53 88 80 81
    tj@bolighed.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tjek-din-kommune-se-hvor-lejlighederne-stiger-og-falder-mest?releaseId=13568199