Pressemeddelelse fra Grouleff Communications
Den globale producent af hængsler, Hettich Holding GmbH & Co. oHG, med hovedkontor i Hannover-området i Tyskland, har valgt dansk robotteknologi til at automatisere sin produktion. Med 6.600 medarbejdere på verdensplan og en daglig produktion af mere end en million hængsler og beslag er Hettich er blandt verdens største i denne branche.
“Vi er stolte af, at vi så helt rigtigt, da vi skrev køkken- og hårde hvidevarer-industrien ind i vores strategi før nytår. Den branche minder efterhånden meget om bilindustrien, hvor vi har stor erfaring og allerede leverer til bl.a. Ford og Schaeffler Group. Delene til køkken- og hårde hvidevarer-branchen ensrettes og leveres i stigende grad af underleverandører i stor volumen i uordnede containere, såkaldte bins. Håndteringen af disse dele er en løntung del af produktionen og giver et større behov for automatiseret bin-picking,” siger Søren Bøving-Andersen, CEO i Scape Technologies. Han fortsætter:
“Efter en stærk afslutning på 2018 med to ordrer fra Schaeffler Group får vi nu en fin start på 2019 med ordren på ikke færre end fire SCAPE Bin-Pickers til en af verdens største producenter af hængsler og systemer til køkken- og hårde hvidevareindustrien. Det bekræfter vores tillid til, at vores teknologi er ideel også til dette segment.”
Løsningen fra Scape giver Hettich markante omkostningsbesparelser, forøget kvalitet, driftssikkerhed og produktionskapacitet samt ikke mindst bedre ergonomi og sikkerhed for medarbejderne.
Ordren, der blev bekræftet i dag af Hettich, skal leveres af selskabets nye partner, ST Integration & Robotics GmbH, som indgik partneraftale 20. december 2018. Dermed laver Scape Technologies hattrick med succes for både børsintroduktion, nye satsning og ny partner inden for samme kvartal.
Ordrerne ændrer ikke ved selskabets forventninger til sidste og indeværende år.
Kontakt:
For yderligere oplysninger, kontakt venligst: CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies, mobil: +45 2128 1128 og mail: sb@scapetechnologies.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-robotsucces-laver-hattrick-ny-satsning-giver-stor-tysk-ordre-til-scape-technologies?releaseId=13567581