PRM / Modevirksomhed fik 6000 influencer-ansøgninger på få timer

    Pressemeddelelse fra Trendday

    Sociale medier har for størstedelen af unge under 25 år overtaget rollen som primær kilde til nyheder, underholdning, familie og venner. Efterspørgslen fra de digitalt indfødte er derfor stor, når muligheden byder sig for at tjene penge på at integrere bestemte produkter i sine opslag. Ifølge Pernille Caroline Lotus, der er ekspert i influencer marketing, gennemgår den nye markedsføringsdisciplin en eksplosiv udvikling.

    – Alene i det første halvår af 2018 dukkede der mindst 16 nye influencerbureauer op. Det går sindssygt hurtigt, og det skyldes, at der er masser af penge i det, og fordi der er en uudtømmelig kilde af unge mennesker, der står klar til at prøve sig af som influencer, forklarer Pernille Caroline Lotus, der er indehaver af landets største influencerbureau SMAC Agency samt HIPPO Talent Management, og fortsætter:

    – De unge følger disse SoMe-stjerner og tænker: Hvordan kan jeg komme til at leve af at lave fede videoopslag? Sociale medier gør drømmen langt mere tilgængelig. I dag kan alle starte i det små og pludselig være heldige at gå viralt og bliver landskendt på få dage, forklarer hun.

    Tusinder af delinger på få timer

    En lang række virksomheder går uden om bureauerne og tager i stedet direkte kontakt til de unge på Instagram og Youtube. Webshoppen Trendday, der sælger modetøj til piger og kvinder, lader sig på hjemmeside og i markedsføring inspirere af det Instagram-univers, som kunderne kender. Virksomheden lagde et opslag på Instagram, hvor de efterspurgte 200 micro influencers. Eneste krav var mindst 500 følgere, og at man delte opslaget. Tiltaget tog lynhurtigt fart.

    – Allerede et par timer efter opslaget var der så mange delinger, at vi ikke kunne følge med. I alt blev opslaget delt af næsten 6000 unge piger og kvinder, der alle ville være en del af vores team af influencers. Samtidig var tiltaget et effektivt marketing move, der gav mere end 6000 nye følgere, et omsætningsboost på over 100 procent og 3000 nye nyhedsbrevsmodtagere, forklarer Camilla Louise Krøyer, der er ejer og grundlægger af Trendday.

    Efterfølgende gik en udvælgelsesproces i gang, hvor tusindvis af profiler blev nærstuderet. Kriterierne var den rette forståelse for mode og opbygning af et godt Instagramfoto.

    Tættere kontakt til følgerne

    Ideen om at tiltrække influencers ved at engagere dem på sociale medier er siden hen blevet kopieret af flere store virksomheder i og udenfor modeverden.

    – Vores opslag blev set af over en million danskere, og sådan en respons kan marketingfolk ikke sidde overhørig. Det smarte er, at det er veninder, der henviser hinanden, og når så mange deler et opslag fra Trendday, er det et udtryk for, at “denne butik er tryg at handle med”, siger Camilla Louise Krøyer.

    Trenddays 200 nye micro influencers modtager et specifikt link til hver genstand, de skal omtale. Disse links er kommissionsbaseret, hvilket betyder, at de bliver aflønnet for hvert køb, deres Instagramopslag generer.

    Kontakt:

    Camilla Louise Krøyer
    CEO og grundlægger af Trendday.dk
    Camilla@trendday.dk
    (+45) 29 80 99 89

    Pernille Caroline Lotus
    Stifter og CEO, SMAC Agency
    (+45) 27 28 42 48
    pernille@smacagency.com

    Maja Sindal Sørensen
    Influencer ved Trendday
    (+45) 60 76 76 12
    https://www.instagram.com/majaliving/?hl=da

    Simone Rasmussen
    Influencer ved Trendday
    (+45) 20 56 69 08
    https://www.instagram.com/simone_ras/?hl=da

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/modevirksomhed-fik-6000-influencer-ansogninger-pa-fa-timer?releaseId=13567710