PRM / Bygge- og anlægsvirksomhederne efterlyser mere it, men investeringerne halter

    Pressemeddelelse fra Dansk Byggeri

    Virksomhederne efterlyser bedre it-løsninger over hele linjen. I Dansk Byggeris analyse siger mellem 20 og 30 procent af virksomhederne, at de godt kunne tænke sig bedre it-værktøj til at styre produktion, kvalitetssikring, kalkulation og økonomi.

    Men selv om virksomhederne altså selv er klar over, at det vil gavne hverdagen, forretningen og bundlinjen, hvis de invester mere i it, så holder de alligevel igen. Sidste år svarede 47 procent af virksomhederne, at de havde købt et it-værktøj inden for det seneste år. Det er et fald fra 53 procent året før og på niveau med 2015.

    – Det er bekymrende at se, at udviklingen går den forkerte vej. Vi skal have flere til målrettet at investere i it, først og fremmest fordi det letter dagligdagen, øger produktiviteten og mindsker omkostningerne til gavn for hele virksomheden. I dag er it-værktøjer nødvendige, hvis man skal klare sig i konkurrencen på længere sigt, siger direktør i Dansk Byggeri Michael H. Nielsen.

    Gode råd og inspiration på Byggeriets it-messe

    Har man brug for ny inspiration og viden om it-løsninger. Eller savner råd om, hvordan it kan lette hverdagen for forskellige typer af bygge- og anlægsvirksomheder, er der råd at hente på Byggeriets it-messe tirsdag den 5. februar i Taastrup og onsdag den 6. februar i Aarhus.

    Her kan man blandt andet møde mere end 30 af de bedste leverandører af it-værktøjer. Og der er inspiration til både store og små virksomheder og til alle hjørner af virksomheden.

    – It-messen byder på det hele. It-værktøj kan være en simpel løsning som en mobiltelefon eller tablet, som man kan bruge til at registrere arbejdstid- og materialeforbrug på – over til systemer på computeren, som letter bogføring og anden økonomisk styring og til mere avancerede løsninger til at styre produktionen. På it-messen finder man det hele, og jeg kan garantere, at ingen vil gå derfra uden at være blevet både fascineret og klogere på, hvad ny it kan gøre for den enkelte virksomhed, siger direktør Michael H. Nielsen, Dansk Byggeri.

    På it-messen 5. og 6. februar hædres også fem håndværks- og entreprenørvirksomheder, der på hver sit felt er foregangseksempler på brugen af it.

    Kontakt:

    Direktør Michael H. Nielsen, mhn@danskbyggeri.dk, telefon: 20 28 52 64
    Pressechef Helen Jensen, hje@danskbyggeri.dk, telefon: 21 24 47 02

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/bygge–og-anlaegsvirksomhederne-efterlyser-mere-it-men-investeringerne-halter?releaseId=13567818