PRM / Nye regler skal forebygge cyberangreb i søfarten

    Pressemeddelelse fra Søfartsstyrelsen

    Danske skibe skal beskyttes mod cyberangreb. Det formål er centralt, når Søfartsstyrelsen nu udsteder en ny bekendtgørelse om sikkerhed i net- og informationssystemer af betydning for skibes sikkerhed og deres sejlads.

    Find bekendtgørelsen her

    En del af ny sektorstrategi

    Erhvervsministeriet har netop lanceret en ny sektorstrategi for søfarten som led i den nationale strategi for cyber- og informationssikkerhed.

    Målsætningen med strategien er, at sikkerheden om bord på danske skibe og i danske farvande ikke kompromitteres som følge af cyberangreb. Med bekendtgørelsen er Søfartsstyrelsen i fuld gang med at gennemføre strategiens målsætninger og de tilhørende initiativer i sektorstrategien.

    Læs mere om sektorstrategien her.

    Gennemfører NIS-direktivet på søfartsområdet

    Bekendtgørelsen gennemfører EU’s NIS- direktiv på søfartsområdet, som trådte i kraft sidste år. Med bekendtgørelsen kommer der bl.a. sikkerhedskrav samt et krav om rapportering af alvorlige cyberhændelser til Søfartsstyrelsen og Center for Cybersikkerhed på platformen virk.dk.

    Se mere på Virk.dk

    Samtidig præciserer de nye sikkerhedskrav for skibe og rederier, hvordan cybersikkerhed skal indtænkes i de allerede gældende EU og internationale krav fra FN’s Søsikkerhedsorganisation (den internationale kode for sikker skibsdrift (ISM).

    Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 2019 og fastsætter krav til udbydere af sikkerhedskritiske maritime tjenester, rederier og skibe om at beskytte sårbare IT-systemer mod cyberangreb af hensyn til skibes sikkerhed og deres sejlads.

    Læs mere om Søfartsstyrelsens arbejde med cybersikkerhed her

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nye-regler-skal-forebygge-cyberangreb-i-sofarten?releaseId=13568005