Pressemeddelelse fra SAPU.dk
Når lejer flytter ind i et lejemål skal udlejer sørge for, at processen omkring indflytning inkluderer både indkaldelse til indflytningssyn, udarbejdelse af indflytningsrapport og ikke mindst sikre sig dokumentation for lejers modtagelse.
Det samme gælder ved fraflytning, hvor særligt en 14 dages frist i lejeloven giver anledning til problemer. Det forholder sig således, at udlejer, inden for 14 dage skal have sikret sig dokumentation for at lejer har modtaget eller kvitteret for en fraflytningsrapport som tydeligt indeholder information om udlejers krav i forbindelse med istandsættelse af lejemålet.
Desværre glemmer mange udlejere fristen eller også får de ikke udarbejdet en rapport som er helt utilstrækkelig.
Hos SAPU.dk, der rådgiver private udlejere over hele landet, ses en klar tendens til at lejerne, særligt efte de nye regler i Lejelovens §98, er blevet bevidste om at hvor nemt de kan komme uden om istandsættelses krav.
Lejer kan fx. lade være med at møde op til syn og gøre alt hvad de kan for at hemmeligholde adresse, hvormed det kan være svært for udlejeren at få fremsendt fraflytningsrapporten inden for fristen på 14 dage. Uanset nye og mere lempelige regler for fremsendelse pr. email, vil det stadig være udlejer der skal løfte beviset for at lejer har modtaget rapporten.
Helt overordnet er det altså udlejers ansvar, både at kunne bevise standen på lejemålet ved indflytning og ved fraflytning, men også at kunne løfte bevis for at lejer er bekendtgjort hermed via modtagelse af ind- og fraflytningsrapport.
Konsekvensen er desværre, at mange udlejere må opgive at rejse krav mod lejer, til trods for at lejer måske har påført lejemålet massiv misligholdelse.
Udlejning skal behandles professionelt og det er helt essentielt, at udlejer er klædt på til opgaven.
Kontakt:
Mark Jensen
Indehaver, SAPU.dk
25758382
info@sapu.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/private-udlejere-mister-store-belob-pa-ny-lovgivning?releaseId=13567942








