PRM / Aftale er nu indgået for fremtidens Vendelbohus

    Pressemeddelelse fra Hjørring Kommune

    Den seneste tids usikkerhed om den fremtidige drift af Vendelbohus i Hjørring er nu slut. Byrådet har indgået en aftale med den selvejende institution “Vendelbohus” (under stiftelse) om, at de pr. 1. juli 2019 lejer Vendelbohus af Hjørring Kommune.

    Det har længe været et stort ønske for byrådet at finde en løsning, hvor Vendelbohus ikke fortsat skulle drives i kommunalt regi. Flere modeller har været i spil, men nu er der fundet en løsning, som indebærer at lokale kræfter tager et ansvar. Samtidig har byrådet besluttet at investere et engangsbeløb på 900.000 kr. til istandsættelser, der sikrer at husets nuværende formål, kan blive videreført.

    Den selvejende institution “Vendelbohus” vil således i videst muligt omfang fortsætte og udbygge de nuværende aktiviteter i huset. Det vil sige at huset vil blive anvendt til kulturelle og foreningsbaserede aktiviteter herunder udlejning til selskabelige formål, møder, undervisning, koncerter, teater mv.

    Kontakt:

    Jesper Spanner på 28 26 33 22

    Kurt Larsen, Hjørring Antenneselskab på 41 22 32 11

    Borgmester Arne Boelt på 41 22 30 69

    2. Viceborgmester Henrik Jørgensen på 41 93 77 20

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/aftale-er-nu-indgaet-for-fremtidens-vendelbohus?releaseId=13567933