PRM / Fra riader til ryokaner – nysgerrige rejsende søger autentiske og alternative overnatningssteder

    Pressemeddelelse fra Booking.com

    • Unikke overnatningssteder, f.eks. på vandet eller i trætoppene, er en stigende tendens blandt globale rejsende. Over en tredjedel (37%)* planlægger at booke et alternativt overnatningssted i 2019.
    • For næsten halvdelen (49%)** er det vigtigste at bo som de lokale. Globale rejsende tror på at de ved at overnatte i feriehuse og lignende oplever dele eller områder af byer og lande som de ellers ikke ville have udforsket.
    • Det er en prioritet at være forsigtig med rejsebudgettet - næsten halvdelen (45%)** af globale rejsende siger at de får mest for pengene ved at overnatte i feriehuse og lignende.

    København, Danmark - 24. januar- Har du nogensinde drømt om at overnatte i en hytte, hvor du kan opleve dyr i deres naturlige omgivelser på tæt hold? Eller at tilbringe en ferie på et idyllisk landsted midt i naturen? I så fald er du ikke alene - en undersøgelse fra Booking.com viser at næsten en fjerdedel af globale rejsende (22%)* planlægger at en af disse typer overnatningssteder i 2019.

    En undersøgelse foretaget af Booking.com, der er verdens førende når det kommer til at forbinde rejsende med det bredest mulige udvalg af fantastiske overnatningssteder, sammenlagt med virksomhedens data afslører hvad der inspirerer rejsende til at se ud over det velkendte og springe ud i det ukendte ved at vælge alternative overnatningssteder når de skal ud at rejse.

    Længslen efter at stå ud fra mængden

    At tage på ferie giver os en mulighed for at bryde med hverdagens rutiner, prøve noget nyt og til tider endda lade det ændre vores syn på verden. Derfor er det ikke overraskende at over en tredjedel af globale rejsende (37%)* planlægger at booke mindst ét ophold på et unikt overnatningssted såsom et slot eller en hytte i et træ, i løbet af 2019.

    Det er dog ikke kun søgen efter inspiration der trækker - en del rejsende håber også på at kunne imponere deres venner. Derfor søger mange alternative overnatningssteder som en måde at udtrykke deres individualitet på. 26%** af globale rejsende siger at de godt kan lide overnatningssteder der fungerer som et udtryk for deres personlighed, så de fremstår som trendsættere.

    Bo som de lokale

    30%* af globale rejsende planlægger at booke et ophold i en villa, lejlighed eller et feriehus i 2019, så disse typer af overnatningssteder kan også inspirere til et nyt perspektiv.


    Den slags overnatningssteder hjælper rejsende med at udforske lokalområdet på en måde, så man kan føle sig hjemme selv når man er ude at rejse. Det er en mulighed for at finde skjulte perler som kun lokale kender til, og næsten halvdelen (49%)** af de rejsende siger, at de ved at overnatte i feriehuse og lignende oplever dele af byer og lande som de ellers ikke ville have udforsket.

    Budgetvenligt

    Udover at give rejsende mulighed for at udforske rejsemål som de lokale er alternative overnatningssteder også en god mulighed for at rejse billigere. De rejsende nævner, at de får mest for pengene ved at overnatte i feriehuse og lignende. Olivier Grémillon, Vice President hos Booking.com, forklarer: "Vi ser en tydelig tendens blandt rejsende: De booker unikke overnatningssteder, og vi er med på, at det perfekte overnatningssted er forskelligt fra person til person. Så uanset om du er på udkig efter en eventyrlig iglo, et hyggeligt chalet eller en luksuriøs villa, kan du på Booking.com booke mere end 5,8 millioner huse, lejligheder og andre unikke overnatningssteder. Dit næste eventyr er kun få klik væk.

    - Slut -

    NOTER TIL REDAKTØRER

    *Undersøgelsen blev lavet på vegne af Booking.com og udført uafhængigt blandt et udvalg på 53.492 deltagere fra 31 markeder. For at kunne deltage i denne undersøgelse skulle deltagerne være fyldt 18 år, have rejst mindst 1 gang i de seneste 12 måneder og enten være den primære beslutningstager eller være involveret i beslutningerne om rejsen. Deltagerne svarede på et online spørgeskema mellem d. 16. oktober og 12. november 2018.

    **Undersøgelsen er lavet på vegne af Booking.com og udført uafhængigt blandt et udvalg af voksne der har været ude at rejse i de seneste 12 måneder eller planlægger at tage på et ophold i de næste 12 måneder. I alt deltog 21.500 personer (herunder 1.000 fra henholdsvis Australien, Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Kina, Brasilien, Indien, USA, Storbritannien, Rusland, Indonesien, Colombia og Sydkorea samt 500 fra henholdsvis Japan, New Zealand, Thailand, Argentina, Belgien, Canada, Danmark, Hongkong, Kroatien, Taiwan, Mexico, Holland, Sverige, Singapore og Israel). Deltagerne svarede på et online spørgeskema mellem d. 10. og 30. august 2018.

    Kontakt:

    Kontakt Booking.coms danske pressekontor for yderligere info: booking@aspekta.dk /
    +45 5339 1023

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/fra-riader-til-ryokaner-nysgerrige-rejsende-soger-autentiske-og-alternative-overnatningssteder?releaseId=13567651